47 / 283
K INESER IER PÅ ROSENBORG
45
de ældste nu eksisterende eksempler på en rumudsmykningstype, der i
det udgående 17. og begyndende 18. århundrede fra Holland vandt
indpas på slotte og herresæder overalt i Nordvesteuropa. Deres skaber
kom fra Holland og må være oplært der - derfor kan Rosenborg
rummene sikkert også give et indtryk af, hvordan nogle af de for
svundne hollandske rum har set ud, der blev udgangspunktet for
denne modebevægelse - og hvordan de hollandske lakerere har arbej
det også i hjemlandet.
H EN V ISN IN G ER OG NO TER
1. Udstillingskatalog China und Eu
ropa. Schloss Charlottenburg. Ber
lin 1973, s. 48.
2. H. D. Schepelern: Museum Wor-
mianum. 19 7 1, s. 350, 352, 362.
3. H. C. Bering Liisberg: Kunstkam
meret. 1897, s. 172 ff.
4. Tagebuch Christians des Jünge
ren, Fürst zu Anhalt. Herausgege
ben von G. Krause. Leipzig 1858,
s. 95 f. — Om import af japanske
lakarbejder til Danmark i 17. årh.
se i øvrigt Martha Boyer: Jap a
nese Export Lacquers. 1959, s.
25 ff.
5. Th. H. Lunsingh Scheurleer i
Oudheidkundig
Genootschap.
Jaarverslagen 82-83. Amsterdam
19 3 9 - 4
L s.
5 4
ff-
6. Hans Huth i The Connoisseur,
1 9 3 5
> s. 14 ff. - Samme: Euro
päische Lackarbeiten. Darmstadt
1955, s. 14.
7. I engelsk litteratur citeres en ud
gave med to forfattemavne John
Stalker og George Parker, London
1688 (genoptrykt i960). Den
synes ikke at findes i Danmark.
8. Tove Glemmensen: Møbler på
Clausholm . . . 1946, s. 34 ff. - Jfr.
Hans Huth: Lacquer of the West.
Chicago/London 19 7 1, s. 23 ff.
9. O. Sirén: Nic. Tessin d. Y.s studi-
eresor. Stockholm 19 14 , s. 74,
76 f., 249 note 36.
10. V . Wanscher: Rosenborg. 1930, s.
68
.
11 . Den oprindelige forsølvning var
(antagelig i 19. årh.) blevet over
målet med gråt, i 1969 forsølvet
over malingen.
12. Ved nedtagning af en del af pane
let til restaurering 1968 sås bag
det en ubehandlet bindingsværks
væg uden spor af, at der i stol
perne har været fastgjort anden
form for vægbeklædning end den
nuværende.
Over
døren
til
»Mørke værelse« sås en ommu
ring, og panelfeltet over denne dør
er udført af fyrretræ i stedet for et
ældre felt af eg, hvoraf en afskåret
tap var tilbage. Måske står disse
ændringer i forbindelse med an
bringelsen af nye dørindfatninger,
muligvis
ved
nydekoreringen
1668-70.
13. Panelernes maling er antagelig
blevet nødtørftigt udbedret ved
slottets restaurering i 19. årh. I
1930’eme foretoges et uheldigt re
staureringsforsøg af nogle felter
ved døren til vinterstuen, hvorved