![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0046.jpg)
4 4
GUDMUND BOESEN
fald arbejdede de øjensynlig et par år sideordnet for hoffet, indtil de
Bray forsvandt helt ud af billedet 167 1. Chr. van Bracht nævnes deri
mod som »den hollandske lakserer« på fast løn i de kgl. regnskaber til
1706 og arbejdede for kongen med marmorering og lakering næsten
til han over 80 år gammel døde i 1720. Men den hollandske lakerer
tradition i Danmark uddøde ikke med ham, i den må han have op
draget sine tidligt afdøde sønner og sin svigersøn Carsten Tønder, der
1 73 1 fik konfirmeret en tidligere bestalling som hoflakerer.40 Efter
hånden synes det traditionelle lakererarbejde især at have gået ud på
fremstillingen af de brillantlakerede rammer, der stadig findes om ad
skillige billeder fra de kgl. samlinger og altid tilskrives familien van
Bracht. Men kineserierne var ingenlunde gået af mode på Frederik
IV ’s tid, og når Carsten Tønder 1 723 anbragte sin signatur under Fr.
de Brays på en af sengekammerets fyldinger, må det betyde, at han
som sin svigerfader syv år tidligere har kunnet påtage sig at renovere
et af Rosenborgs kinesiske værelser fra 1660’eme. Måske er det hans
pensel, vi har ment at kunne spore i nogle formodede tidlige opmalin
ger i visse af fyldingerne.
Det er fascinerende at dykke ned i det 17. århundredes Kina-inter-
esse. Nu afløstes tidligere århundreders fantasiforestillinger af sikrere
viden gennem historiske og geografiske værker og rejsebeskrivelser —
og det er ganske bemærkelsesværdigt at se, hvor hurtigt i al fald nogle
af disse værker er nået til Danmark. Gennem importerede genstande
af mange slags fik man mulighed for håndgribelig berøring med
østens kultur - også i Danmark. Selv om kineseri-indslaget i tidens de
korative kunst kan kaldes modepræget, går det dog hånd i hånd med
den dybere interesse for Kina. Det er selvfølgelig umuligt at sige, hvil
ken rolle Frederik I II personlig har spillet for boganskaffelser og for
indkaldelsen af de Bray. Men med denne mands ankomst grundlag
des i al fald en hollandsk lakerertradition i Danmark, der holdt sig le
vende i det mindste i et par menneskealdre.
Det er helt ejendommeligt, at tre mænd, som efter hinanden bar
traditionen i hoffets tjeneste, alle har haft en hånd med i dekoratio
nerne på Rosenborg - det er som om der sluttes en ring med Carsten
Tønders signatur 1723. Rosenborgs kineserier er et spændende indslag
i dansk rumkunsts historie, men må også ses i internationalt perspek
tiv. Selv om de ikke mere kan dateres så tidligt som 161 5, er de stadig