12
N. L. FAABORG
portræt med de omtalte Krag-portrætter, er forskellen stærkt iøjnefal
dende. I de mellemliggende syv år, hvori indgår en betydningsfuld
udenlandsrejse, har von Haven udviklet sig til en moden portrætma
ler med evne til livfuld personopfattelse, selv om det har knebet med
at give de forskellige legemsdele de rette proportioner. Farveskalaen
har også udviklet sig fra de noget dystre og grelle over mod lysere og
klare røde, gule, grå og hvide farver med effektfuld anvendelse af
glanslys.
Hvor Michael har opholdt sig fra 1656-59 ved vi ikke med sikker
hed, men fra 1659 har vi sikre vidnesbyrd om hans nærværelse i Kø
benhavn: mellemværendet med Jochum Kammager i dette år,16 og
en tegning i Det kgl. Bibliotek af de svenske belejringsværker foran
København.17
I 1660 har Michael von Haven åbenbart følt sin position som
maler så forholdsvis sikret, at han har ment at kunne påtage sig an
svaret som familieforsørger. Den 27. juli giftede han sig i København
med Anne Pedersdatter —brylluppet stod i Hans Friis’s gård i Køb-
magergade - og den 27. april 1661 blev datteren Maria født i Kom
pagnistræde. Blandt fadderne var foruden anseelige borgere i Køben
havn, også flere gode nordmænd, deriblandt som venteligt et medlem
af familien Bielke, Jørgen, der dengang var generalløjtnant over den
norske milits.18
Ved den næste datters dåb i Vor Frelsers kirke i 1662, var fadderne
næsten højfomemme allesammen og tilhørte den kreds som prote
gerede Michael og Lambert som kunstnere: Fru Edele Ulfeldt, gift
med admiral Henrik Bielke, og fru Margrethe Ulfeldt, gift med admi
ral Niels Juel. »Hendis kiere farbror Lambertus von Haven« var dog
også blandt de udvalgte.
Forholdet mellem de to brødre har tilsyneladende været godt.
Lambert, der jo hurtigt gjorde karriere, har hjulpet sin ældre broder
hvor han kunne, særlig når det kneb med arbejde og med penge. Mi
chaels portræt af broderen må antages at være malet i 1 66oeme, og er
betegnet på den malede ramme: Lambertus von Haven B. Norvegus,
idet B. hentyder til Bergen, hvortil de begge følte sig knyttede med
stærke bånd. Billedet er udført i det lille format, der åbenbart passede
Michael bedst, og viser os Lambert inden han nåede berømmelsens
tinde, men dog allerede som en meget selvbevidst, myndig herre med