KøbenhavnsPersonbanegaard

Side af Sagen vi rkel i g kan faa det f o r ven t ede gunst ige Forløb. Endnu

tilføjes, at som ovenfor bemærket kræve de 4 fremhævede Projekter ingen særlige

Interimsforanstaltninger for deres Gennemførelse, hvorimod saadanne maa betragtes

som uundgaaeligt nødvendige ved de Projekter, der lægge Centralbanegaarden paa

den nuværende Stations Plads.

Der har i Kommissionen hersket Enighed om, at Gennemførelsen af et ogsaa for

Hovedstaden saa betydningsfuldt Led af de danske Statsbaner maatte støttes ved

Tilskud fra de to Kommuner: København og Frederiksberg. Da disse Kommuners

Delegerede imidlertid ikke have ønsket dette Spørgsmaal forhandlet i Kommissionen,

skal man ikke komme videre ind herpaa, men henstille Sagen til nærmere Over

vejelse. Kun skal man i denne Forbindelse henlede Opmærksomheden paa, at Kø

benhavns Kommune har en ved Overenskomst af 13/2 1863 med ^Sjællandske Jern

baneselskab« hjemlet Tilbagekøbsret til en Del af den nuværende Banegaards Terrain,

naar dette maatte ophøre at blive anvendt til Jernbanens Drift. Det paagældende

Areal er af Statsbanernes Landinspektør opgjort til 95,140 □ Alen, og den fastsatte Til

bagekøbspris er 831/3 Øre pr. □ Alen.

Efterat Kommissionen saaledes har fremsat de Bemærkninger, hvortil den afholdte

Konkurrence giver Anledning, tillader den samlede Kommission — med Undtagelse

af Ingeniør Lunn — sig i Henhold til den skete Bedømmelse og i Henhold til det

ovenfor udviklede at henstille til det høje Ministerium,

at Personbanegaardsforholdene

i og ved København ordnes efter de Principer, som ere lagte til Grund for de 3 højst

præmierede Projekter og for Statsbaneanlægenes Projekt, sammenholdt med de af Kom

missionens Udvalg gjorte Bemærkninger, under Forudsætning af, at der tilvejebringes

Grundlag for en passende Ordning af Sagens finansielle Side og fornoden Aftale med

Kommunerne om disses Bidrag til Sagens Gennemførelse.

Samtlige præmierede Forslag fremsendes herved saavel som Forslaget fra Stats

baneanlægene.

Ingeniør Lunn fremsætter følgende Bemærkninger som

Mindretal:

Mindretallet har med Flertallet kunnet være absolut enigt om i Præmiekonkur

rencen at foretrække og altsaa at give de højeste Præmier til de Projekter, der