FraBethesdasFørsteDage

det egnede han sig ikke til. Men med Liv og Sjæl

var han med i Ledelsen i 11 A ar; 1886—90 endog*

saa som Udvalgets Formand. For at dygtiggøre

Søndagsskolernes Personale holdt han i flere Aar

(1880—82) nogle maanedlige Bibelsamtaler efter

»Forklaringsmødet« i Bethesda. D ette begyndte

dengang altid Kl. 6. Efter en Tepavse tog Profes*

soren fat og delte ud af sin Rigdom — til Opbyg*

gelse lige saa vel som til Oplysning. I den paaføl*

gende Samtale var han den taalmodige Leder, der

gerne tog imod vore Besyv og altid fik dem for*

vandlet til Guldkorn! Desværre var Tilslutningen

ikke saa god. In te t Under, at den stæ rk t optagne

Professor trak sig tilbage for at bruge sin Tid

bedre.

Med sædvanlig Grundighed tog han Del i Ud*

valgets A rbejde, f. Eks. Tekstlistens Udarbejdelse.

I Begyndelsen af Firserne havde den endnu ikke

faaet sin faste Form. Man famlede sig frem for at

finde de mest passende Tekster; Søndags?Evange*

lierne egner sig jo ikke altid for Børn. Det var et

b rydsom t A rbejde, der vendte tilbage hvert Aar.

I Tekst?Komiteen var Professoren naturligvis med.

Og han gjorde sig gældende dér. Det fik Udval*

gets Sekretær engang at føle, en Kandidat, som

jeg kender re t grundig. Han havde haft en Del

med Fo rarbejde t at gøre; og lige da Listen gik i

Trykken , tillod han sig at ombytte et »Bibelsprog«

med et andet, der »passede bedre« — i den uforgri*

belige Formening, at han dog var mere sagkyndig

her end Udvalgets to ældre Teologer, der aldrig i

deres Levedage havde ledet en Søndagsskole. Men

ak, det skulde han aldrig have gjort! Madsens Fal*