51 / 73
PROFESSOREN SOM M I S S ION SVEN
Blandt de Ansigter, som man med Glæde og
T ak mindes fra »Bethesda«s første Dage, dukker
— v istnok for de fleste — Professor
P. Madsens
frem som et af de kæreste. Smukt var det Ansigt
jo egentlig ikke. Og dog — ejede det ikke en vis
Skønhed? Enhver, der kom i nærmere Berøring
med denne ædle Personlighed m aatte snart op*
dage, at ud af disse T ræ k lyste der Godhed og
Mildhed. Noget redeligt og helt ud ægte.
Da Indre Mission i København i 1879 mistede
sin Formand ved Pastor Rud. Frimodts tidlige
Død, vilde man gerne have friske Kræfter ind i
Bestyrelsen. Den nye Formand, Pastor H arald
Stein, opfordrede P ræ sterne G. Schepelern og Jak.
Paulli til at indtræde — samt Prof. P. Madsen.
Med Glæde sagde han Ja. Fra Barnsben var han
fortrolig med Livet i de gudelige Forsamlinger i
Vestjylland. Flan var jo Gaardmandssøn fra Hob
stebroegnen. Moderen var en troende Kvinde.
»Det hører til mine tidlige Barndomsindtryk« —
sagde han i 1894 i et Foredrag om Salmedigteren
Brorson —, »at jeg saa min Moder gaa ind i sit
Kammer og synge af Brorsons Salmer; og det hø*
rer til mine første Ungdomsminder, at de samme
Salmer blev sungne i Forsamlingerne, og at man
fornam, hvorledes H je rte rne bævede i inderlig
Forstaaelse med Salmistens Ord.« Han blev tidlig
en afgjort Kristen. En 2 A ars Studierejse i Kandb
dataarene afsluttede han med Besøg i Kornthai (i
Württemberg) og Wupperdalen (i Rhinprovinsen)
for at sæ tte sig ind i det ejendommelige Menige
47