48 / 73
er tilbøjelige til at dvæle altfor meget ved, hvad
der blev sagt
dengang
til
den Tids
Mennesker ved
den
Lejlighed og i
den
Situation. Lægfolk ønsker
derimod at faa noget at vide om, hvad H erren har
at sige gennem dette Bibelord
nu
—
idag
— til
mig
— i
min
øjeblikkelige Situation.
O fte blev Fru Keyper sekunderet — dygtigt og
d jæ rv t — af sin tro faste Veninde, den højtbega?
vede Frøken
Anna Sørensen.
A llerede i 1882 lede?
de hun i fire A a r Fru K.s Søndagsskole under hen?
des Sygdom og derefter til sin Død (1909) en stor
S. S. paa »Marthahjemmet« paa Nørrebro . Som
Kommunelærerinde paa Kapelvej huskes hun af
mange; især i Religionstimerne fik Børnene et dybt
Ind tryk af hendes stæ rke Personlighed. Men navn?
lig som Stifter og Leder af
Marthahjemmet
i Nord?
vestkvarteret, det gamle »Rhabarberkvarter«, har
hun re js t sig et Minde i mange fattige H je rte r ved
at lindre timelig og aandelig Nød. — Ogsaa b landt
Søndagsskolens Venner bør hendes N avn huskes.
Lille af Vækst var hun, men der var noget stor?
slaaet ved hende. Hun lynede af Energi og hellig
Troskraft. Skarp kunde hun være, ja hensynsløs.
Især i yngre Aar, altsaa i den Tid, som her skil?
dres. Paa mange gjorde hun maaske et m indre
sympatetisk Ind tryk ved Forklaringsmøderne. Men
der var Guld i hende, og hvor blev hun forvandlet
i Guds Skole! Jeg kend te hende re t godt i de unge
Dage. Da jeg efter 10 A ars Fraværelse vend te til?
bage til København og kom med i hendes hygge?
lige og in teressan te »Mandagskreds« paa Martha?
hjemmet, hvor m aatte jeg sande, at den store Me?
ster havde arbejdet paa hende; »lutret Sølvet med
44