hedsliv og M issionsarbejde dér. H jemkommen
skriver han til nogle tyske Studiefæller, med hvem
han havde levet i fortroligt Venskab i et Aarstid,
om at »forene Lægmandsfromhed og teologisk For*
skeraand! I disse to Ejendommeligheder haaber
P. Madsen.
og beder vi vel alle, at vi maa vokse.« — Læg?
mandsf romhed!
Hvor betegnende for ham! Da han
i 1879 disputerede for den teologiske Doktorgrad,
handlede hans Afhandling om »de Kristnes aan?
delige Præstedømme«.
Han fik nu straks Sæde i Indre Missions
Søm
dagsskoleudvalg.
D et blev af stor Betydning, at
den lærde Professor vilde være med her og stø tte
Sagen med sin dengang stæ rk t voksende Autori?
tet. Naturligvis ikke med til at tale til Børnene,
48