11 / 537
HOF OG HOFLIV UNDER KONG
FREDERIK III.
Af TH. THAULOW.
A
llerede kort efter sin Tronbestigelse aftakkede Frede-
l. rik III en Del af sine Hoffolk, væsentlig Hofjunkere
og Pager med tilhørende Tjenerskab. Under Rigets davæ
rende Tilstand — mente ban — burde der ikke være en
større Hofstat end under hans Fader.
Tiderne var saadanne, at der maatte spares paa alle
Leder og Kanter. Landets Indtægter svigtede, Statsgælden
var stor, og Kreditorerne var tidlig og silde paa Færde.
Ydermere var Kongens private Pengeforhold stærkt med
tagne og havde været det i det meste af hans Hertugtid.
Hans betroede Kammerskriver, Christopher Gabel, havde
haft de største Vanskeligheder med at faa Økonomien til
at glide.
Indskrænkningen var ret betydelig. Den svenske Resi
dent Durel skriver herom til Carl Gustav1), »at man
næppe har beholdt en tredie Del af alle Hoffets Betjente,
som Hofjunkere og andre, og de, der er bievne i Tjene
sten, lade sig nøje med mindre Løn«. Rigsraadet var da
ogsaa meget tilfreds med denne Foranstaltning. 13.
Juli 1650 noterer Rigsraad Christen Skeel i sin Dagbog2),
at »Kongelig Majestæt selv haver begyndt at reformere
0 Beckers Samlinger til Danmarks Historie under Kong Frederik
den Tredies Regering, I, S. 11.
2) Danske Magasin, 3. R. IV, S. 38.
1