14 / 537
4
Hof og Hofliv under Kong Frederik III
Et Indtryk af Hofudgifternes Stigning faar man ved
en Gennemgang af Køkkenregnskaberne1), der viser, at
de aarligt leverede Antal Retter i Aaret 1650 beløb sig til
89,544 Retter, i Aarene 1658, 59, 60 til ca. 97,552 Retter,
i Aaret 1668 til 107,744 Retter og i Aaret 1669 til 113,519
Retter. Dette svarer godt til, at der i 1663 daglig blev
bespist ialt 276 Personer paa Slottet, men ved Kongens
Død 318.
I Fraadseri og Fylderi stod Hoffet ganske vist ikke
tilbage for de store Adelshuse. Paa den anden Side vilde
det være en Fejl at tro, at det gik værre til, eller at Hoffet
var særlig stort. Det var f. Eks. mindre end det svenske
og næppe stort større end de almindelige tyske Hoffer.
Tidsalderen krævede Pragtudfoldelse og yndede Umaa-
deholdenhed med Mad og Drikkevarer, og Adelen selv
var gaaet godt i Spidsen. Jens Rircherod fortæller i sin
Dagbog2) 12. Septbr. 1658: Førend denne Krig med
vores Naboer anno superiori angik, var det kommet paa
det højeste med Folks Overdaadighed, særdeles i Spise
og Drikke. Hvad der fremkaldte Kritikken, var da ogsaa
nærmest, at Hofudgifterne forøgedes paa et Tidspunkt,
hvor Landet var langt nede i økonomisk Henseende.
Samtidig faldt det opblussende Liv ved det nye Hof mere
i Øjnene paa Baggrund af den gamle, nys afdøde Chri
stian IV’s forholdsvis beskednere og roligere Leve-
maade.
Frederik III var en stille Natur og elskede de rolige
boglige Sysler, levede afholdende og har sikkert ogsaa
haft den oprigtigste Vilje og Trang til at sætte sin Tæring
efter Landets Næring. Anderledes med Dronningen, der
fra sin Barndom ved det brunsvig-liineborgske Hof var
vant til Afveksling. Paavirkningen fra Solkongens Hof
havde givet hende Trangen til at omgive sin og Kong
*) Christoffer Sehestedts Arkiv, Ravnholt.
2) J. Bircherods Dagbøger ved C. Molbech, S. 14.