15 / 537
Hof og Hofliv under Kong Frederik III
5
Frederiks Trone med større Pragt og Glans, end det
havde været Tilfældet tidligere her i Landet. Hun var
livslysten og lidenskabelig, maaske ogsaa hensynsløs i
sine Krav om sin egen Underholdning. Desuden trængte
Landet til større Repræsentation udadtil, hvad netop et
mere kultiveret og et mere festligt Hof i overordentlig
Grad vilde bidrage til. Indadtil vilde hun gøre Lloffet
til det store, det mere ophøjede, som alle kunde samle
sig om og se op til, og hvorfra en forfinende Indflydelse
kunde brede sig ud i Befolkningen.
Og var end Tidspunktet hertil ikke det rette, saa besad
Dronning Sofie Amalie Evner og Handlekraft som faa
til at gennemføre saadanne Planer, og med sin glimrende
og sikre Smag forstod hun i en ganske sjelden Grad at
skabe virkelig Skønhed om sig. Intelligent og fint a rran
gerede hun de livligste og fornøjeligste Underholdninger,
hvor undertiden hele Hoffet og alle Gæsterne optraadte
i de forskelligste og mest fantasifulde Forklædninger1),
og ingen vil fornuftigvis dadle hende for, at hun i ung
dommelig Forfængelighed elskede selv at være Midt
punktet ved disse Fester. Heller ingen Steder staar der
nævnt andet end, at hun optraadte med den mest fu ld
komne kvindelige Ynde og med majestætisk Værdighed.
Ved Fyrste- og Gesandtmodtagelser udfoldedes al den
Pragt, man formaaede. Det kgl. Kapel under Kapelmester
Casparo Førster maatte ikke blot spille, men ogsaa efter
italiensk Mønster synge hele store Partier; der opførtes
italienske og franske Balletter og Komedier eller vistes
Tableaux, hvor Dronningen og de andre kongelige Per
soner hyppigt selv var agerende sammen med Adelen.
Trods sin tyske Afstamning elskede og beundrede Dron
x) Fridericia: Adelsvældens sidste Dage, S. 167 f. samt Note 35 til
samme. Om Dronningen se iøvrigt E. Nystrøm: Fra Søllerød Sogn,
Ellen Jørgensen og Johanne Skovgaard: Danske Dronninger S. 147 f.
Historiske Meddelelser om København VII, S. 68 f.