13 / 537
Hof og Hofliv under Kong Frederik III
3
gen af Halvtredserne ikke meget over, hvad de var ved
Christian IV’s Død, men en endelig Ordning af Hof-
fets Forhold naaede man ikke at faa gennemført inden
Krigen. Under denne tvang Forholdene af sig selv til et
vist Maadehold.
Med Regeringsforandringen i 1660 forsvandt Rigsraa-
det. Den bedste Bremse paa Hoffets Udgifter blev de
daarlige Tider, som ogsaa formaaede at forhindre alt for
voldsomme Spring. De følgende 5—6 Aar viser derfor
kun en jævn Stigning, hvad i nogen Grad skyldtes Hof
fets Forøgelse, efterhaanden som Børnene blev store.
Under Christian IV var i 16421) Udgifterne til Spise-
og Drikkevarer budgetterede til 50,000 Rdl., men efter
Frederik IIFs Tronbestigelse i 1651 til 76,000 Rdl.
Selv om disse Tal ikke giver noget ganske paalideligt Ud
tryk for, hvad der i Virkeligheden blev brugt, faar man
dog ikke Indtryk af Ødselhed i Frederik III’s Levemaade,
navnlig da ikke, naar man tager hans Faders Nøjsom
hed paa hans sidste Aar i Betragtning. Heller ikke i
Aarene efter Enevælden bliver Tallene forfærdende. Et
aarligt Gennemsnit paa 355,346 Rdl. (heraf f. Eks. i 1664
93,541 Rdl. til Spise- og Drikkevarer) for samtlige Hof
udgifter finder i alt Fald Arkivar Carl Christiansen i sine
grundige Undersøgelser2) af Statshusholdningen ikke
saa overvældende i Sammenligning med Hofudgifterne
før Enevælden, kun store i Forhold til Landets øvrige
Udgifter. Talen om Ødselhed ved Frederik III’s Hof
har været stærkt overdreven. For Aarene 1666—1668
viser Udgifterne til Hofspisningen en Nedgang, men
den mærkelige Koptrakt med Slagter Niels Olufsen (se
senere) spiller her betydeligt ind paa det regnskabsmæs
sige.
x) Fridericia: Adelsvældens sidste Dage, S. 193.
2) C. Christiansen: Bidrag til den danske Statshusholdnings Hi
storie, I, S. 491.