12 / 537
2
Hof og Hofliv under Kong Frederik III
og formindske sin Hofholdning, hvorved det hele Land
sig glæder
Længe varede det dog ikke, før Hoffet paany voksede.
Alle Landets Stænder var grebne af Trang til Overdaa-
dighed og Luksus og det i den Grad, at Kongen og Rigs-
raadet maatte gribe ind ved alle de kendte Forordninger
for at dæmme op derimod.
Heldigt havde det jo derfor nok været, om Kongen og
Dronningen var vedblevet at lade Hoffet gaa i Spidsen
for Sparebestræbelserne, men sligt laa ikke for Dronning
Sofie Amalie. Hun var ung og havde ikke arvet sin
Oldefader, Christian IH ’s økonomiske Sans og alvor
lige Livssyn. 1654 sukker den ængstelige Christen Skeel,
at Hoffet nu skulde op paa en Udgift paa 300,000 Rdl.
Han opholder sig over, at der spises og drikkes for me
get ved Hoffet, og gør Forslag om, hvorledes der kunde
holdes Kontrol med Spisningen, »som skete udi si. og
højlovlig Ihukommelse Kong Frederik den Andens Tid,
medens nu ædes og ødes det meste af Rigens Indkomst,
hvorudover Kgl. Majestæt haver intet til at fore Krig eller
anden fornøden Rigens Udgifter«1). Det følgende Aar
vover Rigsraadet ret dristigt at udtale i en Retænkning, at
»Eders Kgl. Majestæt naadigst ville lade moderere den
store, unødige og usædvanlige Omkostning paa Hofsta
ten, hvorved underdanigst formenes, en anselig Summe
kunde samles til videre højtrængende Fornødenhed, efter
som vi ere forsikrede, Eders Kgl. Majestæt selv dertil in
gen Behagelighed haver . . . .«
Kongen tog ogsaa Rigsraadets Betænkning ad notam,
og i den følgende Tid reduceres Hoffet med en Del »unyt
tige Betjente«, hvortil Christen Skeel noterede: »Hofsta
ten reformeres, ingen gifte«.
Før 1660 lykkedes det saaledes Rigsraadet at standse
Hoffets Udvidelseslyster. Hofudgifterne var i Slutnin-
0 Danske Magasin, 3. R. IV, S. 38.