156 / 537
146
Problemer i Københavns Historie 1600— 1660
ser, og som her søges belyst, samler sig naturligt om føl
gende Hovedpunkter.
I. København c. 1600.
II. Christianshavns Tilblivelse.
III. Københavns Befæstning — med Kastellet — ca.
1600—60.
IV. Ny-København med Forstæder 1629—60.
V. Belejringen 1658—59 og Stormen 11. Febr. 1659.
I. KØBENHAVN c. 1600.
Hvor mærkeligt det end lyder, b a r det ikke været mu
ligt at paavise noget Kort over Danmarks Hovedstad
ældre end de sidste Aar af 17. Aarhundrede1). En Stad
af Københavns Betydning — Residensstad og Fæstning
— maa antages at have været kortmæssigt fremstillet
ogsaa før dette sene Tidspunkt. Ævnen til at tegne By
kort var allerede højt udviklet i 16. Aarhundrede, og
naa r man ser de fortrinlige Kortarbejder, Jacob v.
Deventer i 1550’erne kunde udfærdige for Kong Filip II
af nederlandske Byer, beklager man dobbelt, at ikke en
habil Korttegners Gengivelse af København fra noget æl
dre Tider er os overleveret. Den kendte Fremstilling af Kø
benhavn under Belejringen 1536 i Oldenburgische Chro-
nicon, udgivet 1599, er et Billede af Staden og som saa-
dant af en vis historisk topografisk Interesse, men som
Prospekt, omend i Fugleperspektiv, mangler det netop,
hvad et Kort giver: Gadeplanen2). Det gælder forøvrigt
*) Kortarbejder, der er tilbagegribende Rekonstruktioner har selv
sagt ingen Interesse. Saaledes i Pontoppidan: Origines Hafnienses
Topographia N r .2: Aliqualis Idea Respondens Hist. Sec. XII og s. St.
Nr.3: Topographia Hafniæ Ao. 1520 eller Nr. 4: Topographia Hafniæ
Ao. 1590. End ikke det sidstnævnte støtter sig til virkelige Opmaa-
lingskort, hvilket alene Befæstningens System viser. — For tilsvarende
Kortarbejder i Resens Atlas af 1677 vil der senere blive gjort Rede.
2) For Forholdet mellem Prospekt og Kort er gjort nærmere Rede
i Indledningen til Kortværket citeret: Ktvk.