150
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
nalanlæg, der dog var afmærket i den lave Strand 1598.
Der er derfor ogsaa en Mulighed for, at Kortet ikke be
skæftiger sig med det Arsenalanlæg, vi kender, men at
det gengiver Projekt til et ældre og mindre omfattende
Anlæg, der kun skulde være at betragte som en Udvidelse
af Christian III’s Tøjhus. Og nu ved man, at Christian
IV allerede sidst i 1596 havde Planer om en saadan Ud
videlse. Den 5. Oktober dette Aar taler han om »det
nye Rustkammer, han naadigen er tilsinds at ville lade
indrette«1) .
Der er da en Mulighed for, at det ældste Kort over
København kan være tegnet
1596.
Men der er en Om
stændighed, der gør det muligt, at Planen om et nyt
»Rustkammer« er noget ældre, og at Kortet er blevet
til endnu tidligere.
I Fortegnelsen over de forskellige Lokaliteter nævnes
kun et eneste af Byens Privathuse. Det er »Hack Hol-
gersens Gaard« — hack. holg. hoff — i Østergade, tæt
ved nuværende Hotel d ’Angleterre. Hack Holgersen kan
kun være den i Christian IV’s unge Aar højtbetroede
H. H. Ulfstand til Hikkebjerg, der døde som Rigsmarsk
1594, efter kun at have beklædt sit høje Embede i eet
Aar, fra Januar 1593. Hans Gaard kaldes imidlertid
umiddelbart efter hans Død af en af Ulfstandsslægten
ikke med hans Navn, men benævnes Anna Parsbergs
Gaard, efter hans 1592 afdøde Hustru, med hvem han
havde faaet Ejendommen2). Betegnelsen »Hack Holger-
sens Gaard« er aabenbart kun benyttet saalænge han
ejede den — fra sit Giftermaal med Anna Parsberg 22.
November 1590 og til sin Død 10. November 1594. —
Korttegneren kan have haft en særlig Tilknytning til
Ejeren af denne Gaard, siden han udtrykkelig nævner
den i sin Fortegnelse. Og Forholdet turde da være det,
x) O. Smith: Anf. Afh. p. 337.
2) O. Nielsen: Københavns Diplomatarium I, Nr. 379.




