156
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
III. KØBENHAVNS BEFÆSTNING MED KASTELLET.
Den sørgelige Mangel paa f u l d s t æ n d i g e Kort over
København fra 1590’erne til sidst i 1640’erne erstattes i
nogen Grad af Kort, der viser Byens Befæstning — omend
kun den. Det er ikke mange, og af Kortarbejder af denne
Art, der behandler hele det paa givne Tidspunkt eksiste
rende Befæstningssystem, er der i Virkeligheden kun et
Faatal. Dertil kommer saa Specialkort over Dele af Be
fæstningslinien — Kastellet indbefattet. Det er dette
Kortmateriale, der her skal gøres Rede for. Hensigten
er ikke at skrive Københavns Fortifications Historie, men
kun at gøre opmærksom paa disse Korts Eksistens, saa
vidt gørligt fastslaa deres Tilblivelsestid og samtidig pege
paa deres almindelige Betydning for Byens Historie.
PLANEN AF 1606.
For Kendskabet til den ny Befæstning af København,
Christian IV foretog i sine yngre Aar og som foreløbig
kulminerede med Anlæg af Fæstningsbyen Christians
havn, er
et Opmacilingskort
i Det Kgl. Krigsarkiv i Stock
holm af overordentlig Værdi1). Det bærer Paaskriften:
Anno 162A,
og er det første kendte Kortarbejde over Kø
benhavn efter Det Kgl. Biblioteks Kort fra 1590’erne.
Paaskrevet er ligeledes: Gemacht von
Heinrich Tliome,
Ingeniør. Det var en i svensk Tjeneste ansat Militær
ingeniør — anset Fagmand af Tidens internationale T il
snit2) (Ktvk. III).
1) Forf. har — foruden det Kgl. Krigsarkiv i Stockholm gennem-
gaaet Rigsarkivet, Det Kgl. Bibi. og Fortifikationsarkivet sammesteds,
desuden i Oslo: Det Kgl. Bibliothek og de militære Arkiver, i Paris:
Bibliothèque de l’arsenal, Archives nationales og Archives du Mini
stère de la guerre, samt i Haag: Algemeen Riksarchief og Krigs-
geschiedkündig Archief. Fraregnet Stockholm, fandtes der intet Steds
Kort over København ældre end 1660.
2) Munthe: Den svenske Fortifications Historia.




