167 / 537
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
157
Kortet beskæftiger sig kun med Københavns og Chri-
stianshavns Befæstning, og baade derved og ved de mange
paaskrevne Oplysninger om selve Befæstningen og om
Forterrainet, dettes almindelige Karakter og Vejforbin
delser, giver det sig tydeligt til Kende som et Arbejde,
der udelukkende skyldes faglig militær Interesse. Ved
den flygtige og unægtelig højst summariske Behandling
af det topografiske, afslører det sig tillige som et Hast
værksarbejde, og Forfatteren bemærker da ogsaa selv i
Forbindelse med Maalestoksangivelsen, der er i Roder
(Ruthen), at dette er »ungefehr, den diese Designation
ist nacli keiner gewissen Masse gemacht«. Føjes hertil,
at Kortets Ophavsmand var Ingeniørofficer i svensk T je
neste, er al Tvivl udelukket om dets reelle Betegnelse.
Det er et
Spionkort,
bleven til paa et Tidspunkt, da det
af mange Grunde maatte være den svenske Regering
magtpaaliggende at kende Københavns Forsvarskraft.
Unægtelig giver dette tilsyneladende saa overfladiske
Kortarbejde — desværre lidt beklippet paa den ene Side,
Østsiden — fyldige Oplysninger om Københavns davæ
rende Forsvarstilstand, støttet af de paaskrevne Notitser
og af Betegnelser paa en Række Lokaliteter.
Først og fremmest viser Kortet det moderne bastio
nære System bragt i Anvendelse, foruden om Christians
havn — die neue Stadt — om selve den gamle By — fra
Slotsholmen og hele Byen rund t indtil Bremerholmen og
med Angivelse af Vester-, Nørre- og Østerport. Slotshol
men, Skarnholmen og Bremerholm er højst mangel
fuldt og ukorrekt angivet og her mangler — besynderligt
nok — enhver Antydning af vitterligt eksisterende Be-
l'æstningsanlæg. Det baade om København og Christians
havn anvendte bastionære Befæstningssystem giver sig,
al Flygtighed i Tegningen til Trods, tydeligt til Kende
som det ældre hollandske med smaa Bastioner og lange
Courtiner.