168 / 537
158
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
Hvad der i ganske særlig Grad ha r interesseret den
svenske Militæringeniør, er Graven foran Københavns
Volde; han har med Flid studeret Vandstandshøjden og
det anvendte tekniske System med Stendæmninger, Behr,
d. v. s. »Bjørne«— Kamme (Batardeaux): Stendæmningen
ved Vesterport, der holder Vandstanden 11/2 Fod højere
paa Nordsiden af Dæmningen, Vandledningen umiddel
bart Nord for Vesterports Bastion, fra Graven under »Bul
værket« til »Kanalen«, Møllegraven indenfor Volden
til Vandmøllen; en Sluseforbindelse af Træ fra Søerne,
ledet ind imellem Jermers og Hanebastionerne, førende
Vand ind i Stadsgraven, idet Vandstanden i Søerne er
l
1/2
Fod højere end Stadsgravens; en Stendæmning ved
Østervold mellem St. Gertruds Bastion og Bastionen ved
Lønporten, der holder Stadsgravens Vandstand 2 Fod
højere paa Dæmningens nordre Side end paa dens søn
dre, hvor Graven kun er 5 Roder, det vil vistnok sige godt
og vel 15 m bred, medens den ellers er 5, 6 eller 7 Roder
hver, d. v. s. godt 15, 18 eller 21 m bred1); en ny Port
um iddelbart Syd derfor.
Endelig er i selve Staden angivet forskellige Lokalite
ter: Ved Paaskrift alene: Slottet. Ved Tegning: Vandmøl
len og »Vandkanalen til Møllen« (Møllegraven), Bryg
huset og Børsen, der aabenbart har imponeret Heinrich
Thome stærkt (i en Notits oplyses, at den forneden har
40 Kræmmerboder, 20 paa hver Side, og foroven en stor
Sal fra Gavl til Gavl). Fremdeles er vist Knippelsbro (helt
misforstaaet kaldet: Ste Annebriicke) og Porten til
»Skibsholmen«. Som »Havnen« er betegnet: Slotsholms
kanalen, Børskanalen og Partiet mellem Børsen og Bre-
merholm. Sydligst i Havnen er indtegnet Københavns
Vartegn.
*) Regnes her med den gi. danske Rode = 3,13 m eller er det
svenske Roder? Der fandtes adskillige andre Rodemaal, bl. a. den
rhinske Rode. Jvf. S. 208 Anm.