171 / 537
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
161
rigtig Rede for, og Forstæderne er særlig flygtigt behand
lede; det var jo heller ikke dem, han i første Linie inter
esserede sig for1). Men alt i alt er her fæstnet til Pap i
ret noget væsentligt i Københavns daværende Tilstand
og Forbindelser med Omegnen. Ogsaa de paaskrevne No
titser øger Kortets Værdi som historisk Aktstykke. Det
er det synlige Vidnesbyrd om Danmarks Hovedstad i et
af dens store Øjeblikke, i Christian IV’s Manddomsaar,
da han netop havde faaet Byens Havneforhold i Orden
foreløbig og sikret den hele Stad ved en moderne og tids
svarende Befæstning efter hollandske Forbilleder.
Og dog indeholder Heinrich Thomes Kort et Vidnes
byrd om, at nye Planer og Tanker om en endnu bedre
Sikring af København allerede da var ved at tage Form.
Notitsen om de nedsænkede Skibe, hvorpaa et Blokhus
skulde opføres, sigter til de to meget store kgl. Skibe,
20. Febr. 1624 sænkede som Underlag for to Blokhuse
ved Indløbet til Havnen fra Nord og antagelig i Nærhe
den af det Sted, hvor snart efter Toldboden skulde byg
ges2).
Disse Blokhuse, d. v. s. letbyggede Forter, er i Virke
ligheden at opfatte som Forløbere for den Skandse ved
St. Anna Bro, der i sine Konsekvenser medførte en mæg
tig Udvidelse af Havnen, af Stadens Befæstning og af
Staden selv!
PLANEN AF 1625—29.
Det næste Kortarbejde, der foreligger over København,
stiller os overfor en helt ny Face i Byens Udvikling. Det
er et
Opmacilingskort med projekterede Arbejder og viser
!). Om de mange Veje og Stræder her, se: K. D. I. Nr. 425: Kæm-
nerens Instruks og Stadens Jordebog 1. Maj 1620.
2)
Rørdam: Hist. Kildeskrifter II. p. 727. — Jvf. H. D. Lind. Bidrag
til Kbh. Havns Hist. i Hist. Medd. om Kbh. IV, p. 161 ff. — Da.
Saml. II R. 3 p. 365.