165 / 537
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
155
S k a k b r æ t p r i n c i p p e t . I Kanalmotivet gør et sær
ligt hollandsk Indslag sig gældende1).
Interessen ved de to bevarede Kort over Christianshavn
knytter sig til d e n k l a r e F o r e s t i l l i n g , d e g i v e r ,
i k k e b l o t o m B y e n s a l m i n d e l i g e F o r m og
S k i k k e l s e , m e n o g s a a o m d e n r a t i o n e l l e O p
d e l i n g i G r u n d e . Dog undrer man sig over Kirkens
lidet monumentale Beliggenhed i en Udkant af Byen.
Men efter den første Bestemmelse skulde Kirken, som
alt i det kasserede Projekt, ligge ved Torvet. Først se
nere, uvist naar, blev den paa begge Kort anførte Karré
udvist til Kirken2).
Helt lette at tidsfæste er de to Kort imidlertid ikke —
trods de paaskrevne Navne paa Grundejerne, men med
tilnærmelsesvis Sikkerhed lader det sig dog gøre.
Havnevæsenets Kort
har bl. a. »Hr. Statholderens«
Grund, d. v. s. Frantz Rantzaus (f 1632). Dens nordligste
Parcel er 9. December 1630 tilskødet Knud Erlandsen og
Kortet er følgelig ældre end dette Aar og Datum. Men
det er yngre end 25. Januar 1627, da Frantz Rantzau
udnævntes til Statholder. Kortet maa være blevet til i
Tiden
fra 25. Januar 1627 til 9. December 1630.
Det Kgl. Biblioteks Kort
afviger kun lidt fra Syns
forretningen over Christianshavn fra 27. Juli 1635. En
vejledende Afvigelse er Angivelsen af Jochum Bech som
Ejer af Sivert Grubbes Plads i Strandgade, medens den
nes to Pladser i Store Torvegade synes at være øde og
uden Ejer. Kortet maa følgelig være tegnet efter Sivert
Grubbes Død 27. Marts 1636. Men den store Overens
stemmelse med Synsforretningen af
1635
viser, at
meget
yngre end dette Aar kan Kortet ikke være3).
*) Se om Johan Semps første Projekt: Vilh. Lorenzen: En Re-
naissancestad i: Festskrift for Kr. Erslev 1927.
2) Kbh.s Dipi. VI, Nr. 877.
8) Ovenstaaende Oplysninger er mig velvilligst meddelt af Oberst
H. U. Ramsing.