164 / 537
154
Px-oblemer i Københavns Historie 1600— 1660
Karréer giver altfor ofte slette Byggegrunde, Kanalen v ir
ker rent rudimentært, og der er ikke bragt noget videre
ud af Havnemulighederne. Det er da heller ikke at un
dres over, at Kongen kasserede Johan Semps Arbejde.
Men ikke længe efter kunde denne »levere« Christian IV
en »Afridsning«, der blev approberet, og paa Grundlag
af hvilken Johan Semp 7. December 1617 sluttede Kon
trak t om Anlæggelsen af Christianshavn, som det blev —
og endnu tildels er. Dette endelige Projekt haves des
værre ikke!
Til Gengæld findes
to Kort over Christianshavn i dets
ældste Skikkelse,
og sikkert ret nøje svarende til Johan
Semps endelige Projekt — med Gadenæt og for største
Parten bortskødede Grunde med Ejernes Navne. Det ene
opbevares i Havnevæsenets Arkiv, det andet i Det store
Kgl. Biblioteks Kort- og Billedsamling (Ktvk. VI, 1 og 2).
Disse to Kort giver os tillige en Art Erstatning for T a
bet af »den store Afrids« over hele Byanlæget, med An
givelse af hver enkelt Grund, som Kongen ret tidligt lod
uda rbe jde,. og efter hvilket Grunde blev afhændede til
Borgere og Adelige, der igen modtog en Copi af General
planen, som de selv, til Vitterlighed, maatte underskrive
med deres Navn1).
Har Semp i sit Septemberndkast 1617 mildest talt mis-
forstaaet sine italienske Forbilleder, har han til Gengæld
i det endelige Arbejde fra samme Aar sat sig et smukt
Minde som Byplanlægger. Fejlen ved Opdelingen af
Grunde er rettet; Byen er nu en virkelig Kanalby og har
bedre Havnemuligheder. Men den er stadig den typiske
Renaissancestad, symmetrisk delt af Torvegade i to ens
Halvparter. Christianshavn er her formet efter et andet
italiensk Skema, udviklet i 16. Aarhundrede — den regel
rette, firkantede eller polygonale By, opdelt e f t e r
*) Vilh. Lorenzen: Christianshavns borgerlige Bygningskunst p. 5.