Problemer i Københavns Historie 1600—1660
151
a t Kortet er udført efter Ordre eller paa Bestilling af
Hack Holgersen Ulfstand, næppe i hans Egenskab af
almindelig Regeringsraad, men som Rigsmarsk og i saa
Tilfælde i Tiden
1593
—
9A.
At Rigets Marsk kunde have
Brug for et Kort over København, er indlysende, og at
Hack Holgersen allerede paa dette tidlige Tidspunkt med
den unge 16—17-aarige Konge kan have drøftet Mulig
heden for et mere tidssvarende Tøjhusanlæg, er det ikke
urimeligt at antage.
Saa meget viser i alt Fald dette Kortarbejde, at det —
med sine omhyggelige Angivelser af offentlige Bygninger
og Anlæg — Tøjhus, Slot med Stald, Slagtehus og Ved
have, Rentekammer, Holmen med Smedje og Reberbane,
Kongens Gaard, Boldhus, Admiralsgaard, samt Torve og
Kirker — og sidst, men ikke mindst, Byens Befæstning
med de tre Porte — vanskeligt kan tænkes gjort paa Be
stilling af en Privatmand for hans egen Nyttes eller
Fornøjelses Skyld. Kortet bærer i alt for høj Grad Præ
get af at være af officiel Art og at skyldes et offentligt,
og dette vil sikkert igen sige et Statshensyn sin Tilbli
velse.
Om dette, det ældste Kort over København, da er teg
net 1593—94, 1596 eller 1598, lader sig ikke afgøre med
Sikkerhed. Kun saameget er vist, at det maa tilhøre
det
sidste Anrti af det 16. Aar hundrede.
Foruden det haandtegnede Originalkort fra 1590’erne
findes der en anden Fremstilling af Staden København i
dens gamle Skikkelse før Udvidelserne. Det er
et kobber-
stukket Kort i Resens Atlas,
udgivet 1677. Det er stuk
ket af J. Husman og bærer Paaskriften
Kiobenhaffn,
Hafnia. Gammel Kiobenliafn allene i K. Christian 4.
Regierings Begyndelse. Kortet medtager Byens nærmere
Omegn — Søerne og Sundbyerne. Gadenettet er ko rt
mæssigt fremstillet; derimod er Kirker og offentlige Byg-




