163 / 537
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
153
Kongen havde to Formaal med det nye Byanlæg — et
merkantilt og et militært. Han vilde udvide Havnen,
samtidig med, at han skabte Muligheder for Livsophold
for flere Mennesker til Aflastning af den snævert bebyg
gede gamle By. Og han vilde tillige, ligeoverfor Slottet,
det nye store Arsenalanlæg og Bremerholm med Flaa-
den, lægge en stærk Befæstning, der kunde være den
vigtigste Del af Hovedstaden, ja den hele By til Værn og
Beskærmelse!
Allerede Projektet af September 1617 viser Christians
havn som Havne- og Kanalby, som Torveby og som Fæst
ningsby. Men det Udkast, den vistnok hollandske Civil-
og Militæringeniør, Specialist i Jordværker, i vanskeligt,
vandfyldt Terrain, her havde forelagt sin kongelige
Bygherre, vandt ikke dennes Bifald. Og med Rette. Det
var en Komposition over italienske Renaissancearkitek-
ters Tanker om et C e n t r a l a n l æ g i Polygonalform
med Radial-Gader ud fra en Midtplads. Denne Byform var
allerede i 16. Aarliundrede bleven overordentlig yndet,
ogsaa Nord for Alperne, omend ikke altid, saalidt som
i Udkastet til Christianshavn, anvendt i fuld polygonal
Form.
Johan Semps By er formet efter en Tikant, men da
Byen skulde ligge ud mod Strand, kun med Tikantens
7 Sider. F ra det kvadratiske Midttorvs Sider og Hjørner
udgaar 8 Trafiklinier, deriblandt en Kanal med Gadeløb
paa begge Sider ud mod Stranden. Kirken er lagt ved
Torvet. Befæstningen viser den bastionære Front med
6
Helbastioner paa hver af Polygonens Hjørner. Ud
mod Strømløbet er der kun Halvbastioner, forbundne
ved et Retrenchement med to Redouter. Systemet med
smaa, spidsvinklede Bastioner er i Tidens sædvanlige,
ældre hollandske Manér, omend Udenværker mangler.
Dette Byanlæg — i en typisk Renaissancestil — er
overordentlig abstrakt i Udformning. Opdelingen i