152
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
pinger, Stadens Befæstning efter det 1606 planlagte
Bastionsystem, Slotsholmen, Bremerholm og Forstæ
derne, ogsaa Sundbyerne, gengivne perspektivisk, hvortil
kommer Skibene i Søen. Paa selve Kortbladet er kun
anført: Hafnia, men dette opvejes af en Fortegnelse over
talbetegnede Lokaliteter.
Trods det Husman’ske Korts sene Tilblivelsestid —
Husman begyndte først sin Virksomhed her i Danmark
i 1670’erne — var det jo altid tænkeligt, at et Original
kort fra ældre Tid kunde ligge til Grund. Men dette er
lidet rimeligt. I Maal- og Terrainforhold hersker stor
Vilkaarlighed. Som et enkelt Vidnesbyrd om dette Kort
arbejdes Værdiløshed skal anføres, at den nye Kirke
udenfor Nørreport er medtaget; Kortet maatte følgelig
være yngre end 1625. Paa den anden Side er der ikke
Antydning af Christianshavn, der paabegyndtes 1618.
Sandsynligheden for, at der til Grund for dette Kort
arbejde skulde ligge et ældre Kort, er da den mindst mu
lige. Dette Arbejde af J. Husman maa stemples som
ganske upaalideligt — i Helhed som i Enkeltheder —,
end ikke Slotsholmens og Bremerholms Bebyggelse er
der Mening i. Det ha r følgelig kun Curiositetens In te r
esse!
II. CHRISTIANSHAVNS TILBLIVELSE.
I Det store Kgl. Biblioteks Kort- og Billedsamling fin
des et
Projekt til Christianshavn,
tegnet »efter Overdra
gelse og Befaling« af Christian IV, signeret
Johan Semp
,
Geometer og Ingeniør,
1617, den 1. September
(Ktvk. II).
Det er det første Vidnesbyrd om, at Kongen havde
Planer om en ny By paa Amager. Kort efter, i Oktober
Maaned, bringer han Sagen frem for Rigsraadet og i
Januar 1618 kunde den første Sten lægges til det store
Foretagende1) .
*) H. F. Rørdam: Hist. Kildeskrifter. II, 718.




