490 / 537
480
Smaa B idrag til den københavnske S kibsfarts H istorie
tet eller, som det hed: gøre Admiralskab med hinanden;
og de skulde uddele »Teignebrev«, som gav hvert en
kelt Skib Anvisning paa, hvorledes det skulde forholde
sig i Flaadep. I Søen havde denne vedblivende at holde
sig samlet og assistere hinanden under mulige fjendtlige
Angreb; men til de Skibe, som var armerede og derfor
havde kunnet yde Modstand, skulde de andre billigvis
erlægge Konvojpenge som Tak for ydet Forsvar. Admi
ralskabet omfattede følgende Skibe:
T igeren, Def. Skib, 34 Kan. (176 Læster). — Prins Frederik,
Def. Skib, 34 Kan. (140 Læster). — (N y) Københavns Vaaben,
Def. Skib af Kbhvn., 34 Kan. — De Baers (94 Læster). — St.
Maria, Def. Skib, 13 Kan. (90 Læster). — Olifant (80 Læster). —
Pelicanen, Def. Skib af Kbhvn., 12 Kan. — St. Johannes, Def. Skib,
12 Kan. (78 Læster). — De islandse V ischer (70 Læster). — Mer
curius, Def. Skib, 12 Kan. (61 Læster). — St. Johannes (52 Læ
ster). — Rafael Engel (30 Læster). — De Vreede. — Hvide F o r
tuna (27 Læster). — Fides (26 Læster). — Abraham. — De Hoop
(23 Læster).
II. REDERE 1673—77.
Benævnelsen »Skibsreder« var i det 17de Aarhun-
drede ikke ensbetydende med »Eneejer af et Skib«. Da
tiden frembød kun ganske faa Pengemænd, hvis F o r
mue tillod dem at overtage Udgifterne ved et større Han
delsskibs Ekspedition. Paa den anden Side var der
baade Borgere og Embedsmænd, som ønskede at prøve,
hvad Fordel Skibsfarten kunde bringe, men maatte nøjes
med at komme i Besiddelse af enkelte Parter i et Skib
og derfor indgik som Medlemmer i mindre Konsortier
med Udredningen af et Koffardiskib som Maal; Grund
læggeren af Konsortiet eller et andet dertil skikket Med
lem overtog da Stillingen som Hovedreder.
Et enkelt Skibs Historie kan anføres som Eksempel:
Skibet Spes blev 1674 bygget færdigt for Konsortiet Ge
neraladm iral Cort Adeler og Viceadmiral Jens Rodsten;