494 / 537
484
Smaa Bidrag
til
den københavnske Skibsfarts H istorie
fremgaar det, at hun har fortsat sin Ægtefælles Fo rret
ning, hvortil hun som Købmandsdatter vel heller ikke
har savnet gode Forudsætninger.
III. EN AVKTION OVER SKIBSPARTER 1692—93.
Inden Cort Adeler i 1675 paabegyndte sit sidste Togt
med den danske Østersøflaade, havde han (7. Avg.) op-
naaet Bevilling til at gøre Testamente, »som ham selv
lystede«, idet han »af kongelig Myndighed« blev dispen
seret for, hvad der i hans sidste Vilje kunde stride mod
Loven, Recessen og udgangne Forordninger. Der er in
gen Tvivl om, at denne hans »Forskrivning«, som det den
Gang kaldtes, gik ud paa at lade hans eventuelle Enke
sidde i uskiftet Bo. Da Fru Anna Pelt døde (1692), maa
det, som det synes, have vist sig, at Boet under hendes
Styrelse ikke i nogen væsenlig Grad var blevet forringet
i Værdi, men at hun kunde overgive det til Arvingerne
omtrent i samme Stand, hvori Cort Adeler havde efter
ladt det til hende. En Auktion blev holdt paa Børsen i
Kommercekollegiets »forrige Cantor«, som Kollegiet
havde maattet fraflytte, fordi Købmændene, som havde
deres Vareoplag i Bygningen, i en Klage havde udtalt
Frygt for Brandfaren, der kunde true, hvis Kollegieher-
rerne fyrede for stærkt i Kakkelovnene i deres Lokaler1).
Det var ingenlunde smaa Værdier, som ved denne Lej
lighed blev omsatte paa Auktionsbordet. Det var kost
bare Sølv- og Guldsager (der dog blev udbudte som
»Pantegods«, altsaa ikke som den afdødes Brugsgen
stande); ogsaa en ny Karet, udvendig forgyldt paa sort
Bund, med Spejlglasruder og »dobbelt Svanehals«, og
indeni »omdraget med fint sort Fløjl og Silke-Crepiner«.
Men Boets Hovedmasse var aabenbart store Mængder af
Handelsvarer: Salt, islandsk Fisk, Silketøj, Uld og Vin;
9 Medd. om Kbhvn. 1. Rk. 5. Bd. S. 433.