500 / 537
490
Meddelelser fra R aadstuearkivet 1929
det Synspunkt kan komme til at staa i Forgrunden.
Hvilket der bliver bestemmende for Placeringen, a f
hænger af Journalføreren. Henvisninger kan i nogle,
dog langt fra i alle, Tilfælde raade Bod paa de dermed
forbundne Mangler. Værre er det, at kun den første
Anbringer vil være klar over de Betragtninger, der
ha r ledet Skønnet; hans Død eller Bortgang fra Kontoret
— Arkivet -— svækker dettes Viden og udvisker E rin
dringen. Hvad der for den første Anbringer var den n a tu r
ligste Sag, kan for Efterfølgeren blive en Gaade, hvis Løs
ning han har vanskelig ved at finde. Ingenlunde, vil man
svare, skal Dossiersystemet give Plads for Vilkaarlighed;
det bør altid anvendes efter et omhyggeligt udarbejdet
fastslaaet Skema, der anviser hver enkelt Sag dens nø j
agtige Plads. Det lyder bestikkende, men slaar næppe
til. Et Kontors Forretninger er i stadig Udvikling. Hele
Arter af Sager forsvinder og nye dukker op. Stat og Kom
mune afvikler gamle Virksomheder og paatager sig nye.
Følgen bliver, at Skemaet maa undergaa tilsvarende Fo r
andringer. I Reglen vil det blive stadig mere nuanceret.
Skal Systemet anvendes med Lethed, er det en Forudsæt
ning, at Benytteren har det i Hovedet og altid er å jour
med dets Ændringer. Maaske kan det være Tilfældet med
dets Udarbejdere og første Benyttere. For Efterfølgerne
vil det i adskillige Tilfælde være uoverkommeligt.
Til alt dette kommer andre Vanskeligheder. Utallige
Skrivelser omhandler forskellige Forhold og kan derfor
anbringes flere Steder.. Kun ved en omfattende Afskriv
ning vil man kunne raade Bod paa dette Forhold. Dos-
siersystemet forudsætter, at de efterhaanden indkomne
Sager fordeles paa mangfoldige Steder i Arkivgruppen.
Dennes enkelte Dele er derfor i stadig — og uensartet —
Vækst. Hvor stor, er det umuligt at beregne paa For-
haand. Stadige Omflytninger maa blive den nødvendige
Følge.