502 / 537
492
Meddelelser fra R aadstuearkivet 1929
tiden vise sig at være en praktisk Fremgangsmaade i
endnu højere Grad end tidligere at udskille større eller
mindre Mængder af individuelle Sager, udelukkende
knyttet til og af Betydning for en enkelt Person. Lægger
man for et større Tidsrum af fem, ti, tyve eller tredive
Aar alle slige Sager i alfabetisk Orden og fører et Kar
totek over dem, vil man sikkert i mangfoldige Tilfælde
kunne nøjes dermed og spare yderligere Journalisering.
Og desuden — det konsekvente Seriesystem forudsætter
en fælles Journal. I adskillige Kontorer fører man alle
rede nu flere Journaler, hver for sin Hovedgruppe af
Akter. Maaske bør man gaa videre i denne Retning eller
— hvis man foretrækker en fælles Journal — indrette
faste Numre med Undernumre for ensartede Sager. Jou r
naliseringen vil derved kunne blive mere kortfattet, og
der aabnes Muligheden for senere Kassation. Journali
seres alle Sager mellem hverandre, er det praktisk talt
umuligt senere at udskille de betydningsløse som kan til-
intetgøres.
Endelig, kan det tilføjes, vil det lette Administrationen
og den senere historiske Forskning, om man i Tide sørger
for at udskille i selvstændige Dossiers alle særlig vigtige
Sager, Forarbejder til Love, Svar paa Cirkulærer etc.
Landsarkivar Weibull nøjes imidlertid ikke med teore
tiske Betragtninger over Serie- og Dossiersystemernes
større eller mindre Anvendelighed indenfor den moderne
Administration. Ogsaa for Ordningen af Fortidens Arki
ver lader han sine Anskuelser faa Konsekvenser.
At en Administrations Arkiv er et sluttet Hele, som
ikke maa sammenblandes med Dele af andre Arkivfonds,
staar fast ogsaa for Weibull. Ligeledes indrømmer han,
at »ett efter seriesystem in rå tta t arkiv kan . . . svårligen
helt omordnas efter dossiersystem«; »på samma sått« —