501 / 537
Meddelelser fra R aadstuearkivet 1929
491
Men nu det konsekvente S e r i e s y s t e m . Lange T i
ders Praksis har godtgjort dets Fortrin. Saa godt som en
hver Sag vil kunne findes -— hvad der dog altid bør være
Hovedsagen. Ogsaa Mangler er der dog kommet for Da
gen. Først og fremmest kræver det en overordentlig om
hyggelig og udførlig Journalisering tilligemed Udarbej
delse af Person- og Sagregistre, »Visdomsbøger« etc. I
ældre Tider, da Stats- og Kommunaladministrationen var
forholdsvis lille og Arbejdskraften billig, kunde det gaa.
I vore Dage, da den første er i ri vende Vækst og den
sidste stadig kostbarere, bliver det et Spørgsmaal, om
man ikke bør have sin Opmærksomhed henvendt paa
Midler til dens Simplificering.
Dossiersystemets større Anvendelse byder Muligheder
i denne Retning.
Forfatteren af den svenske Afhandling kræver et Valg
mellem Seriesystem og Dossiersystem. For Nedskriveren
af disse Linier er det derimod et Spørgsmaal,
0111
der for
Nutidens og Fremtidens Administration vil blive Tale
0111
et Enten-Eller. Langt snarere forekommer det mig, at
den rette Løsning ligger i et Baade-Og.
I ældre Administrationer — og Arkiver — (i Dansk
Centraladministration kan man sige indtil 1848, i Hoved
stadens indtil 1857) findes baade Serier og Dossiers. De
første er overvejende i Kancellierne og hos de fleste deraf
udgaaede eller derunder sorterende Myndigheder, det
sidste i Udenrigsstyrelsen. Rentekammeret, Finansstyrel-
sen og dermed beslægtede Institutioner har holdt en Mel
lemvej. Først i de sidste Par Menneskealdre er Kløften
bleven dybere. Medens Udenrigsstyrelsen i Danmark,
Sverige o. a. St. har gennemført et fuldstændig Dossier
system, har de fleste andre Myndigheder foretrukket Se
riesystemet med Journalen som det bærende Grundlag.
Vejen til at sammenarbejde de to Systemer er hist og
her allerede bleven betraadt. Rimeligvis vil det i F rem