504 / 537
494
Meddelelser fra R aadstuearkivet 1929
frem. Gennemføres det Weibullske Program, vil deres
Klager blive mangedoblet. Afgørende er det dog, at det
selv med den største Flid og Omhyggelighed vil vise sig
haabløst at opstille et logisk og praktisk System, som
sætter Forskerne i Stand til at finde netop de Sager, de
behøver. Til Nød lader det sig gøre i Administrationen,
samtidig med Akternes Behandling; bagefter, i Arkiverne,
vil det være en Umulighed.
Alligevel har det Weibullske Program sin Betydning.
Forstaaet paa rette Maade kan det have Bud til mange
moderne Arkivfolk. Ingen, skriver han, vil falde paa at
forandre et Dossiersystem, som foreligger fra ældre Tid,
til Seriesystem. Jeg er ikke vis paa, at han saa helt har
Ret heri. I moderne Forretningsførelse spiller Jou rna
lerne, overhovedet Protokollerne, den alt overvejende
Rolle ved Akternes Ordning. Som det fremgaar af oven-
staaende, maa det ogsaa efter mit Skøn nødvendigvis
være saaledes. Imidlertid har man — tro r jeg — i Ord
ningen af Fortidens Arkiver været for paavirket af mo
derne Administrationsprincipper og tilbøjelig til at samle
de flest mulige Akter som Bilag til Protokolrækker og
derfor opløse de saakaldte »diverse Pakker«. I Virkelig
heden drejer det sig derved hyppigst om længe-løbende
store Sager, som stadig er bleven »vist frem« i Kontorets
Journal og tilsidst har faaet et saa stort Omfang, at Em
bedsmanden ha r fundet det upraktisk at indordne dem i
den almindelige Række. Nu kender sikkert enhver Arkiv
mand Manglerne ved de »diverse Pakker«, og ved navn
lig, at det for at tilvejebringe en smuk ydre Orden er
fristende at skabe saa lange Rækker ensartede Bilag som
muligt. Kan Weibulls Afhandling sætte en Grænse for
denne Tilbøjelighed, har den gjort sin Nytte for den h i
storiske Forskning. Alle disse lange Rækker af Jou rnal
sager eller henlagte Sager er som en evig graa Masse,
hvor intet fanger Blikket. Historikeren, der arbejder i
\