503 / 537
M eddelelser fra R aadstuearkivet 1929
493
tilføjes der betegnende nok i endnu bestemtere Vendin
ger — »lår det nåppeligen falla någon in att foråndra ett
genomfort dossiersystem i ett aldre arkiv till seriesystem,
åven om detta skulle vara mojligt«.
Herfra, slutter han imidlertid, er der et stort Skridt til
at indrømme, at det ved Ordningen af ældre Arkiver ude
lukkende drejer sig om at genindføre den oprindelige
Ordning, hvor den er bleven forstyrret. Tværtimod øn
sker han »en ingående uppdelning av handlingarna efter
åmnen, i den mån en uppdelning år mojlig och låmplig
att genomfora«.
Mod dette Program lader der sig adskilligt indvende.
Næppe nogen praktisk Arkivmand vil indskrænke sin Op
gave til den blotte Retten Fejl. Selvfølgelig findes der —
og vil der ved enhver Administrationsordning være Grup
per af Sager, som Arkivmanden vil finde det nyttigt at
omlægge, maaske i alfabetisk, maaske i kronologisk Or
den, oftest maaske som Bilag til en eller anden eksiste
rende Protokolrække. Ligesaa sikkert er det dog, at de
fleste Arkivfolk vil underkende hans Udsættelser paa den
i Reglen kronologiske Ordning, som han hævder kun har
tilfældige Aarsager og navnlig mener ikke er formaals-
tjenlig for den historiske Forskning. Modstandere af
hans Betragtning vil gøre gældende, at ethvert Arkiv har
haft sin organiske Vækst og hver enkelt Sag ganske n a
turmæssigt fundet Plads i den Sammenhæng, hvor den
hører hjemme. Enhver større Omlægning vil være uover
kommelig og tillige vilkaarlig. For at gennemføre Dos
siersystemet paa en Række kronologisk ordnede Akter
maa Arkivmanden have det nøjeste Kendskab til Sager
nes Indhold. Han maa have læst dem igennem fra Ende
til anden og have gjort sig klart, i hvilke Forbindelser
de kan tænkes at faa Betydning. De fleste Historikere
har haft Lejlighed til at lide under den Langsomhed,
hvormed Arkivordningsarbejder i Almindelighed skrider