160 / 203
Hans Sode Madsen
1 6 - 17 elever fik julehjælp af fagforeningen, resten fik udbetalt 10
kr. hver som et særligt tilskud. Der var en meget høj stemning og en
virkelig taknemmelighed.
V i spiste frokost kl. 1 1 , og kl. 11.3 0 kørte det første hold. K l. 1 var
lejren stille. V i var nu 38 mand, Rosenholm, Max Rasmussen, deres
koner, økonomaen og mig selv, der skulle holde jul heroppe. Efter ef
termiddagskaffen pyntede vi juletræ - vi havde selv fældet det - ele
verne klædte om alt tegnede til idyl.
Men ved eftermiddagskaffen var 3 elever - F.C., A.N. og V .S .’ op
førsel så støjende og udfordrende, at vi med en vis bekymring imødeså
en aften i deres selskab. Det var øjensynligt at de havde drukket. Vi
holdt et øje med dem. Efter kaffen så Rosenholm dem stærkt rygende
på sovesalen. De duftede stærkt af spiritus, var vrøvlende og udfor
drende. Det blev senere oplyst, at C. på dette tidspunkt havde yppet
klammeri med elevformanden, der havde påtalt deres opførsel over
for dem.
Lærer Rasmussen der er vidne til elevernes adfærd, anmoder dem
om at gå på kontoret. Larmende og vrøvlende indfinder eleverne sig
og jeg påtaler i overværelse af lærer Rasmussen deres opførsel og det
uværdige i denne. C. som den mest berusede optræder frækt og brov-
tende, får anmodning om med det samme at forlade lejren. Han næg
ter, bliver frækkere, råber og truer.
Nu kommer Rosenholm til stede med en halv akvavitflaske, fundet
i den enes seng. C. påstår frækt sin ret til at drikke sine penge op. Det
ville han ikke spørge om. Da jeg igen opfordrede ham til at forlade
lejren, og giver ham en halv times frist - klokken er ca. 4 - og lover
ham, da hans adfærd bliver mere og mere truende, at det vil ske med
politiets hjælp, går han amok. Han krænger trøjen af sig som et lyn,
og farer på mig, idet han lover at han vil rydde kontoret. Han vil
»skide på politiet om det så skal koste 6 måneder på Vestre eller Ny
borg«. Det var et regulært overfaldsforsøg, og kun Rasmussens ind
griben hindrede ham i at fuldbyrde det.
Rosenholm kommer nu til igen, og vi beder C. om at forlade kon
toret. Idet han går ud drejer han sig om og vil slå Rasmussen ned,
men bliver af en elev taget bagfra i begge arme. Så ringer jeg efter
politiet. Imedens har vi taget C. i forvaring på kontoret igen, hvor
han stadig vrøvlende sidder og gentager sine trusler.
1 6 0