165 / 203
Asserbo-lejren
om et kvarter. Der kom ingen støvler. Jeg ledte, men kunne ikke fin
de ham der havde købt dem. Han havde gemt sig på folkekøkken-
vognen, der lige skulle til at køre. Så fik jeg fat i ham og støvlerne.
Men da det faldt mig underligt at han skulle på bilen hjem, han hav
de jo som hjemrejser fået billetpas af mig, måtte jeg have fat i ham
igen. Så viste det sig, at han havde solgt sit rejsepas for i krone til en
kammerat, der skulle hjem på orlov. Den handel gik også tilbage.
Men Spanier-A., der heller ikke havde sin støvletermin i orden,
havde afleveret en kammerats støvler som han havde snuppet. V i op
dagede det på et mærke. Han gik til bekendelse, men undskyldte sig
med at hans egne var blevet borte. Så måtte vi have en støvleparade,
hvor hver mand stillede med sine støvler i et aflukket rum og blev
kontrolleret medens andre undersøgte skabene.
Vi fandt ikke støvlerne, men A. måtte betale erstatning for de mi
stede støvler. Der var sikkert fidus i det, så der er ikke noget at sige
til at vi gjorde sådan. A. betalte, men da han skulle til Spanien sam
lede kammeraterne de i o kroner sammen til ham, selvom han jo hav
de hugget.
Så fik vi eftermiddagsfred.
Asserbolejren 18. januar 19 3 J.
Til Københavns kommunes Socialdemokrat.
I anledning af et af eleverne rejst
krav om overtøj
skal følgende
rapport fremsendes:
Lørdag-søndag den 16 .-17 . var Je§ se^v fraværende på ugefrihed.
Lørdag morgen var der en stærk uvilje mod at tage i skoven. Det blæ
ste hårdt og det frøs 2 -3 grader. Man ville blive hjemme på grund af
kulden. Det lykkedes dog for Jespersen at få dem afsted, men en time
efter kom de i sluttet trop syngende ind i lejren. Der gennemførtes
derfor undervisning efter regnvejrsplanen. Om søndagen blev der af
holdt et elevmøde, hvor man —efter hvad en elev fortroligt meddelte
- havde vedtaget, at en af eleverne valgt tillidsmand på Rådhuset
skulle kræve stortrøjer under henvisning til, at de kun blev holdt hen
med snak af mig.
Det bemærkes her, at jeg ved samtale med kontorchefen i efter
året ved Fællesudvalgets besøg berørte spørgsmålet, og at kontorche
fen da var sympatisk indstillet over for tanken. Ved en samtale med
165