170 / 203
Hans Sode Madsen
2. A. havde ikke truet.
3. Alt var løgn.
Jeg havde i mellemtiden talt med Bærenholdt og fået A .’s referat
kontrolleret. Ved eftermiddagskaffen meddelte jeg eleverne uoverens
stemmelserne mellem det referat
de
havde fået og hvad der var det
rigtige.
Jeg oplyste dem om, at Bærenholdt havde foreholdt A. det ansvar
han påtog sig ved at trække kammeraterne med sig. Eleverne brølede
som løver. De troede mig ikke. De stod solidariske. Fik de ikke gen
nemført deres krav, rejste de alle.
En elev rejste sig og takkede A. for det han havde gjort for dem.
Bad ham modtage elevernes tak.
A. svarede og udtalte, at selv om jeg opfattede hans gerning som
en »slyngelstreg« så var han af den slags der ikke var bange når det
gjaldt kammerater, der var arbejdsløse, og når samfundet ikke ville
så måtte de osv. Et par korrigerende bemærkninger af mig druknede
i larm.
V i havde indført regnvejrsundervisning om formiddagen, eftermid
dagen gik normalt. Vejret var sådan, at man med nød og næppe
kunne kæmpe sig frem mellem barakkerne.
Jeg var klar over, at et krav om hjemrejse ville medføre spektakler.
Der var derfor ikke andet at gøre end at få A. isoleret, og få under
søgt
hvor
stærkt hans indflydelse bundede. Der var flere ting der ty
dede på, at der var motiver som ikke var slet så uselviske som man
gav det udseende af. Således havde skovfogden om morgenen lørdag
hørt eleverne tale om, at A. skulle væltes, ligesom han fortalte, at det
var A., der var primus motor ude i skoven hvor strejken besluttedes.
Onsdag formiddag blev eleverne sat til almindelig rengøring ude
og inde. Sne og sand havde føget vejene til, der skulle sæbes af osv.
Der var ingen der på nogen måde mukkede, der var snarere en over
dreven arbejdsvillighed, måske dikteret af lyst til at vise, at nok stod
man sammen
kollektivt,
men enkeltvis ville man gerne vise sin gode
vilje.
Jeg talte fortroligt med N.B., en af elevrådet, der var modtagelig
for fornuft. Prøvede på at forklare ham, at der var slået for stort op.
At det var forkert at tro, at man kunne tvinge myndighederne. At
1 7 0