166 / 203
Hans Sode Madsen
kontorchefen en måned senere på Rådhuset i anledning af andre ting,
mente kontorchefen dog, at det ikke kunne lade sig gøre, da de fleste
elever blev ekviperet ved afrejse hertil og da man måtte formode, at
de også ville have haft noget at gå med såfremt de var blevet i byen,
ligesom der nemt kunne skabes et uheldigt præcedens.
Jeg havde derfor altid måttet svare benægtende på kravet om stor
trøjer (et krav der allerede fremkom i oktober, da det var 5-6 gra
ders varme) og henvise til, at de, der var kommet herop, jo vidste at
det var vinter, og at de måtte tage det overtøj med som de skulle have
brugt i byen.
Mandag morgen bad den valgte tillidsmand sig fri uden at opgive
nogen grund. Da det blev ham nægtet, indrømmede han da, at han
skulle på Rådhuset og »fremsætte elevernes krav«.
Det blev da betydet ham, at dette måtte ske gennem lejrens ledelse,
da han ikke kunne foretage forhandlinger vedrørende lejren uden om
os. Ved morgenbordet udtalte han:
»Jeg opfordrer kammeraterne til at blive hjemme«.
Derefter rejste han uden tilladelse. Der blev derefter arbejdet efter
regnvejrsplanen. På dette tidspunkt blev jeg ringet op privat i Kø
benhavn kl. 8 morgen og sat ind i sagen. Jeg besluttede da at gå på
Rådhuset, hvor jeg kl. 9.45 over for d’herrer Bærenholdt og Arnskov
fremstillede det passerede og adviserede elevrepræsentantens ankomst.
Da jeg kom til lejren kl. 12 .15 , var der intet usædvanligt at bemærke.
I et møde med eleverne foreholdt jeg dem det ukloge i deres handling
og redegjorde for mine synspunkter. Der blev stillet flere krav, talt
stærke ord om samfundets pligter. Mødet overværedes af lærerperso
nalet. Undervisningen fortsattes om eftermiddagen. Overfor eleverne
meddelte jeg - for at redde et tilbagetog, at jeg
netop
i lørdags havde
berørt stortrøjeproblemet på Rådhuset (hvad der altså ikke passede)
- men at det dog først nu havde været frostvejr i kun 5 dage, alt dette
ikke kunne ordnes i en håndevending, at man kun kunne fremføre
ønsker ikke krav, og at sagen muligvis var blevet forkludret ved deres
trussel om at sætte »hårdt mod hårdt«.
Jeg har pr. telefon omgående refereret sagen for hr. Bærenholdt,
der over for mig fremførte udfaldet af tillidsmandens besøg på Råd
huset. Jeg skal udtale:
Her er meget koldt. En orkan der går gennem marv og ben, fy
166