Hans Sode Madsen
gen måde udfordrende, havde sat sig i spidsen for en liste over milits
soldater. Der blev talt om den høje lønning man fik, om vinen man
drak til maden, om de kønne spanske piger osv.
Jeg fik oplyst at han havde skrevet til Arbejderbladet om rejsear
rangement. Der kom også svar. Han viste mig konvolutten triumfe
rende: »Det er fra legationen«. Jeg vidste bedre besked. Han blev
flad da han åbnede det. Så fik jeg det at se. Det lød:
Gode kammerat.
Har modtaget dit brev med forespørgsel om hvorvidt det vil være
muligt at komme til Spanien for at støtte regeringen. Jeg må des
værre hertil svare, at vi her ikke er i stand til at yde nogen hjælp i
den sag. Vel er der, som det fremgår i Arbejderbladet, flere af vore
folk dernede, men de er taget afsted på eget initiativ. Hertil kommer,
at såvidt det er os bekendt har disse kammerater været i tjenesten og
derfor selvfølgelig meget omhyggeligt overtænkt sagen før de tog af
sted.
Med socialistisk hilsen
sign. Hartvig Sørensen.
Så gik gassen af den ballon. Nå, spanieren var den der dårligst kunne
komme op om morgenen, så var det godt han ikke kom derned.
Jeg har fra et københavnsk stormagasin udbedt mig 30 kataloger
som Rosenholm laver regneopgaver efter. Det drejer sig om en prøve
på budgettering og anvendelse af en bestemt sum.
Fra Social-Demokraten har vi fået 30 aviser, der indeholdt en ud
mærket artikel om kommunevalget. Jespersen gennemgår den.
En episode der forefaldt den 9. kan bidrage til at belyse mentalite
ten af eleverne.
En - iøvrigt meget svagt begavet ung mand —der skulle rejse, hav
de afleveret sine gummistøvler, men var ikke desto mindre iført et par
dejlige støvler, da han fik afregning hos mig. Dem havde han købt af
Fløjtekarl. Han skal rejse på onsdag, så har han været her i 3 måne
der, og han bruger dem alligevel ikke, forklarede han (3 måneder er
terminen for gummistøvler).
3 kroner havde han givet for dem. Han fik besked om at hente
Fløjtekarl, og handelen gik tilbage. Støvlerne skulle afleveres til mig
164




