![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0032.jpg)
fløjene med i eller 2 fag, som ubevidst kunne få hævd. Fengers pro
jekt vandt nok ikke gehør i fællesudvalget, og da der i dettes møde
den 5. juli 1888 skulle stemmes om, hvorvidt stadsarkitekten måtte
deltage i rådhuskonkurrencen, meddelte Fenger, at han ikke ville del
tage.
Under fællesudvalgets forhandlinger den 9. juli 1887 foreslog Julius
Thomsen, at der til et senere møde blev fremskaffet en plan, der viste
rådhuset i to bygninger, nemlig en hovedbygning, der fortrinsvis inde
holdt lokaler for magistratens 1. og 2. afdeling, lokaler for borgme
strene for 3. og 4. afdeling, for overpræsidenten, magistraten og bor
gerrepræsentationen samt festlokaler og en tarveligere bygning, der,
forbundet med hovedbygningen ved to overjordiske korridorer, inde
holdt lokaler for magistratens 3. og 4. afdelinger. Denne plan blev
udarbejdet af Fenger, men det blev vedtaget i fællesudvalget, at det
ikke skulle være et krav til konkurrenterne, at rådhuset blev delt i to
bygninger. Derimod bestemtes det, at rådhusets forreste del skulle for
beholdes overpræsident, magistrat og borgerrepræsentation, festloka
ler samt borgmestrene for magistratens 3. og 4. afdeling, hvorimod
disse sidstnævnte afdelinger (forsorg og tekniske institutioner) skulle
harve til huse i rådhusets bageste del. Man havde derved alligevel
delt rådhuset op i en finere og en tarveligere del. Formentlig brød
man sig ikke om at have 3. og 4. afdelings klientel, hvoriblandt der
nok var en del dårligt klædte, gående i forhuset. Disse ville sikkert
også føle sig ilde tilpas dér. Alt i alt er denne opdeling ganske i stil
med de skilte, der fandtes i bedre folks ejendomme på fortrappen og
som frabad sig handel og betleri og henviste bude og tjenestefolk til
bagtrappen.
Borgmesteren for 3. afdeling, H. A. Knudsen, ville dog nødig skil
les fra sin afdeling, så i programmet kom der til at stå, at hvad enten
konkurrencedeltagerne delte rådhuset i to bygninger eller ikke, skulle
der i den del af komplekset, der lå nærmest Vesterbrogade, anbringes
en større forhal, om muligt med overdækket tilkørsel, en overdækket
gård til benyttelse ved større fester, en festsal, lokaler for den samlede
magistrat, for borgerrepræsentationen og for overpræsidiet samt for
borgmestrene og rådmændene for 1., 2. og 4. afdeling samt disses se
kretariater, medens samtlige under 3. afdeling hørende lokaler skulle
anbringes i den del, der lå nærmest Løngangsstræde.
Egil S kali
32