![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0034.jpg)
Egil Skall
(Koch, Hansen, Fussing og Kayser) for henvendelse til en enkelt ar
kitekt. Derefter stemtes der mellem begrænset og almindelig konkur
rence, hvorved det blev vedtaget med 7 stemmer mod 6, at der skulle
indbydes et begrænset antal arkitekter til at deltage i konkurrencen,
nemlig ikke flere end 8 og ikke færre end 5.
Efter indvendinger fra etatsråd Meldahl blev dog enden på sagen,
at der i sommeren 1888 blev udskrevet en
almindelig skitsekonkur
rence
hvortil tegningerne skulle være indsendt inden den 1. marts
1889. Efter bedømmelsen af denne skulle så den virkelige konkur
rence finde sted. I fællesudvalgets forhandlingsprotokol og i bor
gerrepræsentationens forhandlinger vil man forgæves lede efter den
ovenfor citerede fremstilling, men den findes i de udførlige referater
fra møderne, som fællesudvalgets sekretær H. Stockfleth udfærdigede
(Stockfleth var chef for Økonomikontoret, hvorunder administratio
nen af kommunens ejendomme hørte).
Fællesudvalgets indstilling til borgerrepræsentationen nævner ikke
med et eneste ord, at det har været på tale at overlade byggeriet til
Nyrop. Francis Beckett nævner det kort i sin bog fra 1908 om råd
husets tilblivelse (s. 40), under omtalen af borgmester Hansens stil
ling til Nyrops projekt. Han, der begyndte med at ville ansætte Nyrop
uden at der afholdtes konkurrence, endte med at være dennes mod
stander !
Både ved skitsekonkurrencen og ved den endelige konkurrence kla
rede Nyrop sig på nydeligste måde, og det blev ham, vinderen af den
endelige konkurrence, der i sommeren 1890 blev udpeget til i sam
arbejde med fællesudvalget at udarbejde et projekt, der kunne fore
lægges kommunalbestyrelsen.
Martin Nyrops projekt til skitsekonkurrencen har mindelser om ita
liensk middelalderlig arkitektur. Han ønskede at lade murfladerne
virke, derfor blev vinduerne så små, at kritikerne med rette kunne
ynke de mennesker, der skulle arbejde i de dybe mørke rum bag dem.
Det gælder i særdeleshed vinduesrækkeme i stuen og på 1. sal. På 2.
sal var vinduerne større, med en rundbuefrise som hævede øjenbryn
over festlokalemes vinduer. Her skulle ingen arbejde til daglig, men
så kunne lyset stråle festligt ud om aftenen.
De to bygninger yderst på hovedfacaden skulle rumme politi- og
brandvagterne. Rådhusets plan er stort set som den endelige plan,
3 4