![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0040.jpg)
Egil Shall
blive overvældet af den store bygningsmasse, men næppe finde et ud
tryk for, hvad man søgte i et rådhus, som ikke skulle være et tegn på
magt eller strengt herredømme, men et udtryk for frie og selvstændige
borgeres samvirken til stadens bedste.
Meldahls indvendinger gik først og fremmest ud på kritik af den
overdækkede gård. Han fandt iøvrigt, at de præmietagende arkitekter
alle var så talentfulde, at man kunne henvende sig til enhver af dem
for at få udarbejdet et projekt på grundlag af et nyt program. Det
måtte være ubehageligt for Nyrop at skulle arbejde sammen med et
udvalg, hvoraf en betydelig minoritet var imod hans planer. Meldahl
foreslog derfor at man anvendte flere arkitekter, for hans skyld gerne
to, selvom det ville tage mere tid at arbejde sammen med to arkitek
ter i stedet for en.
Julius Thomsen var også betænkelig ved den store overdækkede
gård. Det var en halv tønde land, der skulle bringes under eet tag, og
derved fremkom der store vanskeligheder ved sne og regn. Nyrop
havde søgt at løse dette på en genial måde, men derved var han kom
met til et halvtag og en gavlmur på hovedfacaden, hvorved hele byg
ningen blev trykket. Derfor ville Thomsen opgive dette og erstatte
hallen af en samlet række festlokaler. Der ville jo kun en gang hvert
10. eller 20. år være brug for så stort et lokale. Han havde iøvrigt øn
sket en diskussion om selve programmet, inden man henvendte sig til
en arkitekt, men ikke fundet støtte herfor. Flertalsforslaget gik imid
lertid ikke ud på straks at overlade Nyrop at udarbejde et projekt,
men kun på at lade ham træde i forbindelse med udvalget. Thomsen
ville derfor anse det for heldigt, om Nyrop, der var medlem af borger
repræsentationen, kunne tiltræde udvalget som medlem. Det ville da
vise sig, om han kunne bøje sig for de tanker, som kom frem i ud
valget.
Borgmester H. N. Hansen syntes ikke, at udvalget havde anvendt
nok tid til at behandle sagen. Afgørelsen var truffet i største hast lige
før sommerferien, dette gjaldt både bestemmelsen af rådhusets plads
og programmets vedtagelse. At afgørelserne ikke havde ført til noget
tilfredsstillende resultat fremgik deraf, at førstepræmien ikke var til
kendt nogen, og at andenpræmien kun var blevet givet med et ringe
flertal. For ham var det unaturligt at tænke sig Nyrops rådhus i Kø
benhavn. Hvorfor skulle man her indføre den italienske stil? At lægge
40