39 / 203
Københavns rådhus
75
år
udvalget kunne med rette kritiseres, hvis man udsatte afgørelsen læn
gere. P. F. Koch fandt det ikke heldigt at påtvinge Nyrop en medar
bejder.
Meldahl syntes ikke at man skulle forcere afgørelsen og mente ikke,
at man skulle henvende sig til andre end de konkurrerende arkitekter.
Thomsen foreslog, at Borups formulering af indstillingen ændre
des; dette blev vedtaget, så der kom til at stå, at Nyrop skulle for
handle med udvalget og
eventuelt
udarbejde et projekt.
Denne indstilling blev dog ikke vedtaget i borgerrepræsentationen
uden sværdslag.5
Fællesudvalgets mindretal (rådmand Abrahamsson, murermester
C. R . Ette, borgmester H. N. Hansen, malermester S. Jensen, profes
sor F. Meldahl, oberst E. J. Sommerfeldt og borgerrepræsentationens
formand, højesteretssagfører R. N. Strøm) havde stillet et ændrings
forslag gående ud på, at fællesudvalget skulle foretage en fornyet be
handling og eventuel ændring af det tidligere program, altså begynde
helt forfra. Derefter skulle man henvende sig til en eller flere arkitek
ter og lade udarbejde et nyt projekt, der så skulle forelægges kommu
nalbestyrelsen.
Ved behandlingen i borgerrepræsentationen den 23. juni 1890 min
dede borgmester Borup om at det netop var 5 år siden at han bragte
rådhussagen frem gennem et forslag om nedsættelse af et fællesudvalg.
Man måtte beundre, men også beklage det store arbejde, der var ud
ført af arkitekterne. Man havde fulgt den vej der nu var moderne,
nemlig at lade udskrive en åben konkurrence, men fællesudvalget
havde ikke kunnet frembringe et forslag, som umiddelbart kunne ved
tages. Det ville være trist om konkurrencen ikke engang havde kunnet
pege på en arkitekt, men fællesudvalgets flertal havde da heller ikke
været i tvivl. Nyrop havde ydet noget så betydeligt, at Borup ikke var
i tvivl om at Nyrop kunne fjerne de indvendinger, der var fremsat
mod hans projekt, som der iøvrigt ikke var tale om at godkende. Det
ville være beklageligt, om man nu skulle komme til tabula rasa, så der
atter måtte begyndes forfra.
Mindretallet var ikke enige om, hvad der var galt med Nyrops pro
jekt, kun at det var galt. Strøm var utilfreds med Nyrops hovedfacade,
der ville gøre et tungt og trykkende indtryk i stedet for et opløftende
og befriende. Hvad bygningen som et hele angik, ville man måske nok
3 9