40 / 299
Br. grosserer Seligmann, som på bestyrelsens vegne havde ført forhandlin
gerne med ham, kunne desuden oplyse, at han havde fortalt, at de tyske myndig
heder havde set på Skydebanen og fundet den anvendelig til kontorer og lignen-
de, og at han —Porschmann —gerne udlejede hele huset til den tyske værnemagt.
»Dette var fremsat i en truende form, som gav formodning om, at det havde væ
ret drøftet mellem Porschmann og de tyske officerer«.
Til indvendingerne mod skydningernes ophør oplyste formanden, br. general
With, »at overbestyrelsen for skytteforeningerne af regeringen havde fået med
delt forbud mod al slags skydning, og at man endog gik så vidt, at alle våben
skulle samles sammen i forskellige depoter for hver landsdel. . .«.
Porschmann, der i anledning af sine udtalelser var blevet indkaldt til overfor
bestyrelsen selv at redegøre for sit standpunkt og sine ønsker, indledte temmelig
arrogant med at sige, at i de sytten år, han havde været forpagter af Skydebanen,
var det kun sket een gang før, »at bestyrelsen havde gjort ham den ære at tilsige
ham til et bestyrelsesmøde«. General With synes dog helt at have overhørt
denne bemærkning og meddelte Porschmann, at også han måtte bøje sig for re
geringens ønske om, at skydningerne skulle indstilles. Selv lagde Porschmann
ikke skjul på, at tyskerne havde set på lokalerne. Br. overretssagfører Carl Torp
meddelte endvidere, at Porschmann havde fået speciel tilladelse til at drive Hotel
Astoria ved Hovedbanegården, skønt han kontraktlig var forpligtet til ikke at
drive anden virksomhed end Skydebanen.
For at glæde brødrene i en vanskelig tid, besluttedes det at afholde en middag
den 22. maj 1940 i »tvangfri påklædning«. Gæster måtte ikke medtages, men der
skulle være musik til maden. I oktober samme år afholdtes en middag i smoking,
hvor gæster kunne medtages. At disse middage kunne give anledning til vanske
ligheder, havde naturligvis ingen kunnet forudse, men ved en middag den 11.
december 1940 blev der holdt en »skandaløs gæstetale«, som broder, grosserer
Jørgen E. Ohlsen bagefter udtrykte det i et brev til bestyrelsen. Talen havde
medført demonstrationer, idet gæsten, der i brevet omtaltes som »den gamle
herre«, men som var identisk med den 77-årige tidligere generalmajor Louis
Ernst, havde omtalt Danmarks besættelse og sagt, at denne skyldtes de mangel
fulde forsvarsforanstaltninger, regeringen havde truffet. En broder havde deref
ter meddelt, at han efter denne udtalelse ville forlade salen, medens andre brødre
havde demonstreret højlydt. De kom derved formanden, som selv havde tænkt
sig at gribe ind, i forkøbet og —hvad værre var —tilsidesatte hans autoritet, da
»afbrydelsen var i lige grad krænkende for gæsten som for selskabets værdig
hed«.
I 1941 syntes det at lysne for Skydeselskabet. Til bestyrelsens orientering op
lyste br. With den 3. april, at han havde ansøgt justitsministeriet om tilladelse til
skydning i sommermånederne og derfor haft en samtale med politiet, som havde
meddelt ham, at kun to skytteforeningsinstitutioner havde faet tilladelse til
skydning, og da han havde forstået det på den måde, at kun de foreninger, der
39