38 / 299
svundne tiders fremtrædende brødre, hvis liv har sat sit præg på samfundets og
borgerskabets udvikling«. Og han sluttede med at udtale: »Jeg priser vort tradi-
tionsbaarne selskab, der gør brødre til venner. De fædrelandsfølte strenge, der
her klinger, giver genlyd i hver broders b ry s t . . .«.
At det blev indledningen til en syvårig formandsperiode kunne han ikke ane!
I et bestyrelsesmøde umiddelbart efter den 30. august 1939 meddelte den ny
formand, at han den 23. i samme måned havde modtaget en opfordring, under
skrevet af statsminister Stauning, professor Niels Bohr, grev Brockenhuus-
Schack og generalkonsul Ernst Carlsen til at indtræde i præsidiet for en lands
indsamling til en folkegave til Christian X i anledning af hans 70 års fødselsdag
den 26. september 1940. Midlerne skulle henlægges til et fond, der skulle bære
kongens navn og efter hans bestemmelse anvendes i velgørende øjemed. Besty
relsen gav sin tilslutning til, at formanden indtrådte i præsidiet, og sidenhen
ydede selskabet også et bidrag på 1000 kr. til indsamlingen.
Som følge af de politiske forhold blev det i september besluttet, at de ugentlige
skydninger og festlige sammenkomster indtil videre skulle suspenderes. Så vidt
muligt ville man derimod i lighed med tidligere søge vintermøderne afholdt den
anden onsdag i hver måned, men »under mere beskedne former uden musik og
uden gæster samt at påklædningen skulle være smoking«. Samtidig meddelte di
rektør Porschmann, at grundet forholdene måtte prisen pr. kuvert forhøjes, og
selv om dette blev taget til efterretning af bestyrelsen, ville den dog tage en for
handling med ham om i stedet at få serveret færre retter. Desuden enedes man
om, at brødrene selv skulle kunne vælge den vin, de ønskede at drikke til maden.
Der var også enighed om, at ved selskabets middage skulle sekretæren kun
være til disposition for formanden, og at han ved sølvgivninger skulle fritages
for at bære skiven, hvis anden hjælp kunne fremskaffes.
Men overalt stak krigens spøgelse sit hoved frem. I december 1939 fandt be
styrelsen det således uheldigt, at pressen havde fået meddelelse om, at Skydesel
skabet den 13. december holdt pølsegilde, da den måske med rette mente, dette
under de nuværende omstændigheder kunne vække anstød. Af samme grund
vedtog man i begyndelsen af marts 1940, at der ingen skydninger skulle afholdes
i sommerhalvåret, men derimod en sammenkomst i almindelig påklædning og
uden gæster.
Direktør Porschmann, som havde hørt, at skydningerne skulle indstilles om
sommeren, anmodede derfor straks om nedsættelse af lejeafgiften, men dette
blev afslået. Imidlertid blev der - som tidligere nævnt - natten mellem den 12.
og 13. marts sluttet fred i Finland, og på bestyrelsesmødet den 26. marts blev
spørgsmålet om sommerens skydninger derfor taget op til fornyet drøftelse. En
afgørelse blev ikke truffet, men på et følgende bestyrelsesmøde den 6. april fra
rådede formanden bestemt at afholde skydninger. »Bedredes situationen kunne
spørgsmålet atter tages op«, sagde han. Følgelig blev skydningerne indstillet,
»indtil situationen for nordens lande var mere afklaret«, hedder det i referatet af
37