Previous Page  33 / 299 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 33 / 299 Next Page
Page Background

Efter at Skydeselskabets hidtidige sekretær Tage var afgået ved døden blev i

hans sted på bestyrelsesmødet den 22. august 1938 som sekretær antaget kaptajn

Kai Kiær-Andersen, for hvem selskabet straks efter tegnede en forsikring på

8.000 kr. i forsikringsselskabet »Hånd i Hånd«. Samtidig blev den tidligere arki­

varstilling nedlagt for at overgå til sekretæren, og Kiær-Andersen gik da også

straks i gang med at bringe orden i selskabets arkiv, et arbejde han i gratiale fik

250 kr. for. Man må åbenbart allerede da have været godt tilfreds med hans ind­

sats i det hele taget, for i februar 1939 blev han fastansat fra 1. april med en må­

nedlig gage på 300 kr., hvad ikke var så helt dårligt, og med en gensidig opsigel­

sesfrist på Vi år til 1. april eller 1. oktober. Spørgsmålet om erhvervelse af en skri­

vemaskine til sekretariatet, som det allerede var blevet vedtaget at købe i 1937,

blev, da det ikke var sket, vel sagtens fordi man tidligere ikke havde fundet den

tilstrækkelig påkrævet, nu atter taget op, og denne gang blev sagen ikke ud­

skudt. Man fulgte også med tiden, for i forbindelse med en nyordning af boghol­

deriet fik selskabet en girokonto. Sandsynligvis under indtryk af en vis krigs­

frygt blev der også truffet en overenskomst med Falcks redningskorps om de

værdigenstande, der i tilfælde af »ildebrand eller anden overlast« først skulle

reddes, og en »evakueringsplan« blev ophængt både i redningskorpsets lokaler

og på Skydebanen.

løvrigt trængte som årene gik i stigende grad den gamle ejendom på Vesterbro

til en gennemgribende istandsættelse. I februar 1939 faldt en af de store lysekro­

ner i festsalen ned - heldigvis uden at nogen blev ramt. Stukkaturen i loftet

trængte hårdt til at blive efterset, og køkkenlokalerne var i en meget dårlig for­

fatning. En modernisering af disse var derfor stærkt påkrævet, mente forman­

den, br. Mogens Miillertz, ikke mindst fordi man af hensyn til kongresser og

foreningssammenkomster undersøgte muligheden af en udvidelse af selskabslo­

kalerne.

32