![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0032.jpg)
Som ekstraordinære medlemmer optoges i 1938 generalløjtnant Erik With og
digteren Hans Hartvig Seedorff.
Sikkert for at undgå »misundelse og nag« brødrene imellem, bestemtes det
desuden at fejre deres 60-års dag og hvert følgende 10-år med en blomsterdeko
ration.
Et spørgsmål, som interesserede brødrene meget, var overrækkelsen af præ
mierne, og på et bestyrelsesmøde i juni 1938 blev man enige om - ikke mindst
af hensyn til gæsterne - at det skulle ske under mere højtidelige former end hid
til, og bestyrelsen henstillede, at den broder, der vandt præmien som dagens
bedste skytte, og at de brødre, der vandt de tre hovedpræmier, personlig skulle
være til stede for at modtage dem, »og såfremt dette ikke måtte være dem muligt
eller de måtte være i lyst tøj, lader sig repræsentere af en anden broder ved denne
lejlighed«, hedder det i referatet.
Præmiernes karakter interesserede dem naturligvis også, og på bestyrelses
mødet i juli 1938 fremlagde br. hof- og ordensjuveler P. U. Michelsen derfor
tegninger og tilbud på sølvpræmierne til kongefugleskydningen, som blev anta
get. Foruden de sædvanlige præmier vedtoges det at bevilge en ny præmie til
kronen i lighed med, hvad der brugtes ved lystfugleskydningen. Den skulle be
stå af en sølvtallerken og som kristentøj en kageske, der ligeledes skulle leveres
af hofjuveler Michelsen.
Til vintersammenkomsterne den anden onsdag i hver måned skulle brødrene
møde i kjole og hvidt med ærestegn, og atter engang dukkede nu bordplace
ringsspørgsmålet op, men man fastholdt, at medlemmerne vedblivende skulle
placeres efter deres anciennitet i selskabet. Man besluttede også til årets første
sølvgivning i maj at indbyde Københavns magistrat og borgerrepræsentationens
formand.
Lystfugleskydningen i 1938 fandt som tidligere sted i juni og kongefugle
skydningen, hvori Christian X deltog, den 23. august. Fuglekonge og det kom
mende års formand blev br. landsretssagfører Mogens Miillertz, der ved midda
gen holdt en smuk mindetale for vor berømte billedhugger Bertel Thorvaldsen,
som fra 1819 til sin død 1844 havde været medlem af Skydeselskabet. Talen blev
senere trykt i selskabets årsberetning, og det var tanken fremtidig at gøre denne
mere læseværdigt ved i artikler at mindes gamle medlemmer og deres betydning
for Skydeselskabet.
Tilsyneladende var man heller ikke helt tilfreds med selskabets love, for på ge
neralforsamlingen i april 1939 blev der nedsat et såkaldt lovudvalg, der skulle
forberede en modernisering af disse. I den forbindelse erklærede bestyrelsen, at
den for sit vedkommende ikke havde noget imod, at kapitlerne om kongefugle
skydningen, vintersammenkomsterne og lystfugleskydningen nu blev fastlagt
som reglementer udenfor lovene, dog således at der i de nye love til oplysning
for bestyrelsen fremkom en meddelelse om, at der var sådanne reglementer, og
at de skulle følges.
31