![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0036.jpg)
Ikke destomindre synes arbejdet med dens omlægning at være blevet fortsat,
ligesom forhaven fik et nyt smedejernsgitter mellem piller af kalksten, som bro
der stenhuggermester H. P. Schannong kritiserede, idet han mente, de burde
have været af granit.
Men under alt dette steg kravet fra de omkringboende om havens åbning,
først og fremmest for børnene, og ikke alle brødre stillede sig afvisende. På et
bestyrelsesmøde i marts 1942 oplystes det således, at broder, grosserer J. C. Just
havde foreslået, at børn fra de omliggende asyler under opsyn og på nærmere
angivne tidspunkter skulle have tilladelse til at færdes i den del af haven, der lå
nærmest Istedgade, men dette ønske ville formanden, br. generalløjtnant Erik
With, ikke imødekomme, og en skrivelse fra kommunens byplanafdeling om
åbning på visse betingelser af den bagerste del af haven for offentligheden lod
ham uberørt og besvaredes ikke.
Den efter kommunens mening negative holdning fra bestyrelsens side i et ef
ter manges mening livsvigtigt spørgsmål affandt man sig imidlertid ikke med, og
i en fornyet henvendelse i september 1942 henstillede denne gang inspektøren
for Københavns kommunes børneinstitutioner til Skydeselskabets bestyrelse
om at åbne en del af haven for børn fra Vesterbros asyler, men med samme resul
tat som tidligere, at det af praktiske grunde ikke kunne lade sig gøre.
Men selv om der nu gik to år, var spørgsmålet ikke skrinlagt. I et bestyrelses
møde den 21. april 1944 fremlagdes en henvendelse fra »Danmarks Forældre
forening« til kongen om at formå selskabet til at ændre mening, men til under
retning for forældreforeningen oplystes det gennem kabinetssekretær Gunnar
Bardenfleth, »at en sådan afgørelse måtte være overladt til selskabets bestyrel
se«. Formanden, br. general With, var fortsat modstander af havens åbning for
børn til trods for, at borgmester Arne Sundbo i januar 1945 rettede en personlig
henvendelse herom til bestyrelsen.
Da imidlertid nogle aviser kort efter befrielsen d. 5 maj 1945 fejlagtigt med
delte, at den nu ville blive åbnet og nogle børn derfor trængte ind og øvede hær
værk, kom det endelig til en forhandling med magistraten. I borgerrepræsenta
tionens møde den 28. juni 1945 kunne borgmester Arne Sundbo derefter med
dele, at spørgsmålet nu var blevet løst, og at den del af haven, man var blevet enig
med Skydeselskabet om at udlåne til magistraten, ville blive offentlig tilgængelig
i løbet af nogle dage. Det drejede sig om 3500 m2, der ville blive indrettet til lege
plads og adskilt fra den øvrige del af haven ved et 1,80 m højt raftehegn. Desuden
ville der blive brudt en indgang i skydemuren og indsat en skudsikker dør, ind
rettet toiletter og en sandkasse, men ingen børn måtte dog færdes i haven uden
at være under behørigt opsyn. Til dens etablering og drift blev der bevilget
61.900 kr.
Til gengæld for at stille en del af sit areal til rådighed for offentligheden ville
Skydeselskabet få refunderet et beløb af sine ejendomsskatter. Da brødrene
imidlertid hver onsdag i sommertiden afholdt skydninger, måtte legepladsen
35