![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0041.jpg)
var tilsluttet overbestyrelsen for De danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsfor
eninger, kunne gøre sig håb om at få tilladelse, havde han indmeldt selskabet i
den omtalte forening. Bestyrelsen godkendte hans initiativ men mente dog, at
sagen burde forelægges generalforsamlingen, som måtte tage endelig stilling til,
om der skulle skydes eller ej. Desuden skulle et tremandsudvalg undersøge un
der hvilke former sølvgivning evt. ville kunne finde sted. Skulle der overhovedet
skydes, mente udvalget, at det kun skulle være hver 14. dag, første gang i juni og
det skulle være med selskabets egne bøsser og ikke med salonrifler, som man
brugte i skytteforeningerne. Hvad sølvgivningen angik, skulle den så vidt mulig
kun omfatte nye medlemmer, og de krav, der sædvanligvis stilledes til sølvgive
ren, lempes. Kongefugleskydning skulle ikke afholdes, men derimod lystfugle-
skydning.Imidlertid modsatte kongen sig enhver form for skydning, og på ge
neralforsamlingen den 23. april 1941 gav formanden meddelelse herom, men til
føjede, at de månedlige sammenkomster derimod ville blive fortsat.
Et udvalg blev derefter nedsat for at finde frem til de former, hvorunder nye
brødre under de ændrede betingelser kunne komme til at give malet skive. Alle
rede på det følgende bestyrelsesmøde i begyndelsen af maj forelå dets indstil
ling: Brødrene skulle i kjole og hvidt samles i Skydehuset, der stod åbent fra kl.
14-17.30 og derfra på sædvanlig vis med musik og skive i spidsen begive sig op
til hovedbygningen. På grund af tidernes ugunst blev det foreslået, at sølvgive
ren i stedet for champagne skulle give VS flaske rhinskvin eller moselvin pro per
sona samt whisky og cigarer i Skydehuset, hvorimod cognac var frivilligt. Ved
rørende sølvpræmierne henstilledes det at erstatte dem med et beløb på 250 kr.
til Understøttelseskassen.
Fjorten dage senere vedtog en ekstraordinær generalforsamling de nye regler
for sølvgivning.
Ganske pudsigt virker det, at Porschmann omtrent samtidig efter ønske fik
prisen for middagen forhøjet med en krone til ialt otte kr. Knapt et halvt år efter
meddelte han iøvrigt bestyrelsen, at rationen af rødvin måtte nedsættes til lA fla
ske pro persona, da hans lager ellers ikke ville slå til, hvis krigen trak ud!
Tanken om igen at komme til at skyde den følgende sommer fik bestyrelsen
til i november 1941 at nedsætte et udvalg bestående af de fire inspektører, som
skulle undersøge spørgsmålet om salonskydning, hvis almindelig skydning ikke
blev tilladt.
General With, der i 1939 var blevet fuglekonge og selskabets formand forblev,
som allerede nævnt, på denne post under hele besættelsen. Med klogskab og takt
forstod han den vanskelige kunst at få det hele til at glide, og Skydeselskabet
kunne derfor næppe have fået en bedre mand end ham til under de givne forhold
at vogte dets traditioner.
Da han i marts 1943 efter fire års formandsskab meddelte, at han på grund af
meget andet arbejde gerne ville trække sig tilbage, bøjede han sig imidlertid for
bestyrelsens ønske om at forblive på sin post. For at lette ham i hans arbejde ved
40