30 / 299
fratrådte formand, prins Harald, selskabet en sølvbordklokke. Da han den 8.
oktober 1936 fyldte 60 år, overbragte en deputation ham selskabets lykønskning
og en vase af kgl. porcelæn til erindring om hans formandstid.
N ok så interesseret var brødrene dog i Christian X ’s 25 års regeringsjubilæum
den 15. maj 1937, hvor det besluttedes, at selskabet ved den forestående audiens
skulle repræsenteres af formanden br. landsdommer N . V. Boeg, der havde ef
terfulgt br. tekstilfabrikant Valdemar Madsen som formand, og af ældste dom
mer, br. overretssagfører M. N . B. Lemvigh-Miiller.
I februar 1937 blev der nedsat et udvalg, der skulle forberede en forhandling
med Skydebanens restauratør, direktør Aage Porschmann om en fornyelse af
hans kontrakt. Direktør Porschmann, der havde ledet restauranten i 14 år og
hidtil betalt 30.000 kr. i leje foruden ca. 4.000 kr. i skat og ca. 6.000 kr. årlig til
bygningens indvendige vedligeholdelse, altså ialt ca. 40.000 kr., tilbød selv en
forhøjelse af lejekontrakten med 5.000 kr. årlig, oplystes det på den følgende ge
neralforsamling i april. Man var enige om, at lejen skulle forhøjes, men samtidig
skulle det ske under hensyntagen til den ny vurdering, som ville komme til at be
tyde en merudgift for selskabet. Spørgsmålet blev derfor udskudt og afgjordes
først på generalforsamlingen i april 1938, hvor den fastlagdes til ca. 50.000 kr. Til
gengæld skulle Porschmann være uopsigelig til april 1949, hvorimod han selv
skulle kunne fratræde med Vi års varsel.
Som formand for bordudvalget forelagde br. grosserer Hilmar Seligmann på
generalforsamlingen 1937 en ny bordordning, som der dog først senere skulle
tages stilling til, ligesom han mente, det ikke tilkom direktør Porschmann at
byde brødrene velkommen til deres sammenkomster. På et senere bestyrelses
møde den 24. november 1937 vedtoges det ganske pudsigt, at selskabets sekre
tær, Tage, ikke som hidtil skulle være i kjole og hvidt ved sammenkomsterne,
men fremtidig nøjes med en sort jakke.
På et tidligere bestyrelsesmøde i foråret 1937 havde Tage iøvrigt oplyst, at
snedkermester H. Lindemann, der fik 375 kr. i sæsonen for markering ved skyd
ningerne og desuden 35 kr. årlig for flagningen på Skydebanen, leverede skiver
og fugle til skydningerne, og opstillede telte, flagstænger etc., der benyttedes
ved disse lejligheder, nu var 72 år og derfor foreslog, at hans søn, sølvsmed Hen
rik Lindemann fra sæsonens begyndelse ansattes som medhjælp for faderen til
en dagløn af 12 kr. pr. skydedag.
Et halvt årstid senere - 1. januar 1938 - fremsatte br. grosserer Hilmar Selig
mann forslag om, at den skive man til daglig skød til måls efter, ikke nødvendig
vis behøvede være af træ, men derimod af pap i lighed med dem, der brugtes på
hærens skydebane og i de store skytteforeninger.
Han mente også, at markeringen af skudene fremtidig burde ske ved hjælp af
en markerstang, således at markøren ikke længere skulle gå frem foran skiven
for at vise skudet. Dette ville ikke blot være en stor lettelse, men desuden en sik
kerhedsforanstaltning, og forslaget blev da også vedtaget på generalforsamlin
29