Previous Page  129 / 425 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 129 / 425 Next Page
Page Background

BOLIG- OG BYGGEFORHOLD

1 1 5

Socialt boligbyggeri opførte i Husum 350 lejligheder i disse tre år og 400 i

1948-49. Arbejdernes Andels Boligforening opførte i 1951 400 lejlighe­

der og 2 andre boligforeninger tilsammen godt 100 lejligheder i Husum,

således at 2.800 eller over 60 pct. af de 4.500 lejligheder, der blev opført

mellem 1940 og 1955 skyldtes sociale boligforeninger. Københavns kom­

mune har i de femten år opført 600 lejligheder og private bygherrer ca.

500 lejligheder i etagebyggeri og ca. 600 i villaer o. lign. De 600 villaer er

ca. en fjerdedel af alle villaer o. lign., der i disse år er opført i København.

Ved udstykningen af Husum landsbys gamle markjorder til parcelbebyggelse

blev vejene lagt langs de gamle markskel, der strålede stjerneformigt ud fra

landsbyen. Sektoren mellem Glumsøvej, Merløsevej og Smørumvej var ikke

blevet udstykket til parcelgrunde, men den midterste del var anvendt til

Husum skole m. m. Uden om denne placeredes en væsentlig del af KAB’s

byggeri i krigsårene, bl. a. rækkehuskomplekset »Humlevænget« med 400

lejligheder. Kommunens byggeri blev lagt på et tidligere gartneris grund syd

for Tersløsevej (herunder 120 rækkehuslejligheder) og på arealerne nord for

Husum landsby og mod Vestenceinten. Under fællesbetegnelsen »Voldparken«

byggedes her i årene omkring 1950 af kommunen, AAB og Socialt bolig­

byggeri en samlet bebyggelse på 1.100 lejligheder med bl. a. 6 højhuse på

7 etager. (Se billedet fra Husum side 97). Det øvrige nybyggeri er i det

væsentlige opført på de tidligere ubebyggede grunde mellem Vestenceinten

og Herlev og Gladsaxe kommune samt på nogle grunde lige vest for Islev

station.

Af komplekser, der var under udførelse i 1955, skal fremhæves de tid­

ligere omtalte 500 aldersrenteboliger nord for Husum skole. Fabriksbyggeriet

i Husum ligger først og fremmest i og omkring industrikvarteret ved Gade-

landet. lige nord for Husum landsby.

Brønshøj

kvarter strækker sig som en ca. 1 km bred zone fra Grøndals-

åen i syd til Utterslev mose i nord, med østgrænsen langs Godthåbsvej, Degne­

mosen og Hyrdevangen. En trediedel af kvarterets 10.000 lejligheder i 1940

var villaer mod kun ca. en femtedel af de 900 nybyggede lejligheder. Der

var næsten lige så mange nyopførte rækkehuse som villaer.

Brønshøj er et typisk næsten udbygget boligkvarter. Det større byggeri

samler sig omkring Adventskirken med etagebyggeriet lige syd for Sallingvej

og Socialt boligbyggeris rækkehusbebyggelse, Hegnshusene, med 200 lejlig­

heder lidt nordligere. 3 -4 af etagehusene er opført af faglige stiftelser o. lign.,

og ét, Sallinghus, med et af byens smukkeste haveanlæg, af KAB. Halvdelen

af ikke-boligbyggeriet skyldes offentlige institutioner som Frederiksgård skole,

Adventskirken og flere børneinstitutioner.

I

Utterslev

skyldes ca. 98 pct. af boligbyggeriet kommunen eller sociale

boligselskaber. Den største bygherre i de femten år var Socialt boligbyggeri,

der opførte 2.100 lejligheder eller 45 pct. af hele byggeriet fordelt på 7

komplekser, de fleste med store indbyggede altaner. Den næststørste byg