BOLIG- OG BYGGEFORHOLD
1 1 5
Socialt boligbyggeri opførte i Husum 350 lejligheder i disse tre år og 400 i
1948-49. Arbejdernes Andels Boligforening opførte i 1951 400 lejlighe
der og 2 andre boligforeninger tilsammen godt 100 lejligheder i Husum,
således at 2.800 eller over 60 pct. af de 4.500 lejligheder, der blev opført
mellem 1940 og 1955 skyldtes sociale boligforeninger. Københavns kom
mune har i de femten år opført 600 lejligheder og private bygherrer ca.
500 lejligheder i etagebyggeri og ca. 600 i villaer o. lign. De 600 villaer er
ca. en fjerdedel af alle villaer o. lign., der i disse år er opført i København.
Ved udstykningen af Husum landsbys gamle markjorder til parcelbebyggelse
blev vejene lagt langs de gamle markskel, der strålede stjerneformigt ud fra
landsbyen. Sektoren mellem Glumsøvej, Merløsevej og Smørumvej var ikke
blevet udstykket til parcelgrunde, men den midterste del var anvendt til
Husum skole m. m. Uden om denne placeredes en væsentlig del af KAB’s
byggeri i krigsårene, bl. a. rækkehuskomplekset »Humlevænget« med 400
lejligheder. Kommunens byggeri blev lagt på et tidligere gartneris grund syd
for Tersløsevej (herunder 120 rækkehuslejligheder) og på arealerne nord for
Husum landsby og mod Vestenceinten. Under fællesbetegnelsen »Voldparken«
byggedes her i årene omkring 1950 af kommunen, AAB og Socialt bolig
byggeri en samlet bebyggelse på 1.100 lejligheder med bl. a. 6 højhuse på
7 etager. (Se billedet fra Husum side 97). Det øvrige nybyggeri er i det
væsentlige opført på de tidligere ubebyggede grunde mellem Vestenceinten
og Herlev og Gladsaxe kommune samt på nogle grunde lige vest for Islev
station.
Af komplekser, der var under udførelse i 1955, skal fremhæves de tid
ligere omtalte 500 aldersrenteboliger nord for Husum skole. Fabriksbyggeriet
i Husum ligger først og fremmest i og omkring industrikvarteret ved Gade-
landet. lige nord for Husum landsby.
Brønshøj
kvarter strækker sig som en ca. 1 km bred zone fra Grøndals-
åen i syd til Utterslev mose i nord, med østgrænsen langs Godthåbsvej, Degne
mosen og Hyrdevangen. En trediedel af kvarterets 10.000 lejligheder i 1940
var villaer mod kun ca. en femtedel af de 900 nybyggede lejligheder. Der
var næsten lige så mange nyopførte rækkehuse som villaer.
Brønshøj er et typisk næsten udbygget boligkvarter. Det større byggeri
samler sig omkring Adventskirken med etagebyggeriet lige syd for Sallingvej
og Socialt boligbyggeris rækkehusbebyggelse, Hegnshusene, med 200 lejlig
heder lidt nordligere. 3 -4 af etagehusene er opført af faglige stiftelser o. lign.,
og ét, Sallinghus, med et af byens smukkeste haveanlæg, af KAB. Halvdelen
af ikke-boligbyggeriet skyldes offentlige institutioner som Frederiksgård skole,
Adventskirken og flere børneinstitutioner.
I
Utterslev
skyldes ca. 98 pct. af boligbyggeriet kommunen eller sociale
boligselskaber. Den største bygherre i de femten år var Socialt boligbyggeri,
der opførte 2.100 lejligheder eller 45 pct. af hele byggeriet fordelt på 7
komplekser, de fleste med store indbyggede altaner. Den næststørste byg