134 / 425
120
BOLIG- OG BYGGEFORHOLD
De første fem nybygninger i saneringskvarteret.
Foto: Nowico
af borgerrepræ sentationen, og for næsten 25 mill. kr. erhvervedes disse ejen
domme, væsentligst i løbet af 1942. D en 7. maj 1942 opnåedes i bo rg er
repræ sentationen fuld enighed mellem alle p artier om en saneringsplan,
hvorefter erhvervsbebyggelsen sam ledes om kring elvæ rket og boligbyggeriet
op mod Sølvgade. Straks efter planens endelige vedtagelse påbegyndtes den
26. juni 1942 nedrivningen til den første trediedel af saneringen. D et v ar i
sidste øjeblik; den 28. august samme år udstedte handelsm inisteriet nemlig
forbud mod yderligere nedrivning af beboelseslejligheder. A f saneringskvar
terets 2 .500 beboelseslejligheder og 800 erhvervslejem ål blev ialt ca. 1.430
nedrevet eller nedlagt som følge af kondemneringerne.
I første omgang blev der kun solgt fem grunde til et sam let beløb af
4,7 mill. kr. og på disse opførtes to beboelsesejendomm e, C h ristian sgården
og D ronningegården, med ialt 250 lejligheder, to kontorbygninger og et stort
industri- og værkstedshus i Borgergade overfor elværket. D en ene ko n to rbyg
ning opførtes uden statslån; for de øvrige fire ejendomm e and rog statslånene
ialt
6,6
mill. kr., hvoraf kommunen ifølge saneringsloven garan terede for halv
delen eller 3,3 mill. kr.
Lejlighederne var trods statslånet meget dyre, 2 5 -3 0 kr. i årlig leje pr.
m2, mens den alm indelige leje pr. m
2
for nybyggeriet i disse år lå omkring
1 5 -1 6 kr. pr. m
2
for centralvarm elejligheder. D er var derfor ingen mulighed
for, at de der boede i de 800 sanerede lejligheder kunne rykke ind i de nyop-