122
BOLIG- OG BYGGEFORHOLD
Gården Åboulevard 34-36. Til venstre i 1945; til højre efter regulering iflg. byggelovens § 50, 7.
krigens ophør, hvor skure og plankevæ rker i gårdene blev ned revet eller flyttet
for at skaffe bed re legepladser og rek reationsm u ligheder i gårdene. H jemm e
len hertil fandtes i § 50 i den nye byggelov af 1939, hvorefter bygningskom
m issionen fik adgang til efter indstilling fra m ag istraten at bringe lovens
nye bestemmelser om anlæg af ubebyggede arealer ved nybyggeri til anven
delse også på den eksisterende bebyggelse. D en m indre tra fik under krigen,
opførelsen af nødvendige tørveskure m. v. og senere m aterialean skelighederne
medførte, at m an først ved krigens slutning gik igang m ed dette arbejde.
Begyndelsen skete m ed kommunens egne ejendomm e, hvor m an fo r et beløb
af ca. 1 5 0 -2 0 0 .0 0 0 kr. forbedrede legepladsforholdene i ca. 50 karreer.
D et første påbud om udførelsen af legeplads i en p riv at k a rré kom i 1947
og både dette og de følgende tre p åb ud blev appelleret til m inisterium eller
domstole, hvor det blev fastslået, at påbudene var lovmedholdelige, og året
efter blev det yderligere afgjort, at
8
pct. af anlægsudgifterne + vedligehol
delsesudgifterne ved anlægget lovligt kunne lægges p å huslejen. Udgifterne
efter loven er begrænset til
10
pct. af b ru ttohuslejen i fem år, og d a lejestig
ningen siden 1940 ha r væ ret ret ringe, fra 1940 til 1950 således ku n ca.
5 pct. for lejligheder op fø rt før 1940, mens udgifterne til om lægningerne er
steget til det 3 - 4 dobbelte, h a r det i m ange tilfælde vist sig um uligt a t gen
nem føre om lægningen. D er er dog ud fø rt adskillige gårdrydninger m ed p å
følgende anlæg af legepladser, bl. a. i tilfælde, hvor de eksisterende skure
m. v. var blevet så forfaldne, at en påk ræ vet retab lering var blevet lige så
dyr som et anlæg af legeplads, eller hvor opfyldelsen af ejerens ønske om at
indrette garager til beboerne ha r kunn et betinges af, at der også blev in d
rettet legepladser i gårdene.
E fter byggeloven af 1939 blev der ned sat en reguleringskomm ission for
hele landet. D en h a r m edvirket ved de
reguleringer
af nogle k arreer, der er
foretaget efter krigen, og hvor stadsingeniørens d irek to rat ved overenskom st
mellem alle de interesserede p arter ha r fået fastlag t retningslinier for den